Logo

Kreolersteg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kreolersteg 


Kreolerstegen har et spændende fyld og saucen kan man gøre så mild eller så krads, man vil.

Kreolerstegen er velegnet som gæstemad - så serverer man kokosmel, rosiner, ristede løg og ristede mandler eller jordnødder til i små skåle.

Til 6-8 personer. Tilberedningstid: ca 2 timer.

 
# Ingredienser
1 kg svinekam uden ben og svær
75 g smør

3-4 dl bouillon, evt. af terning
evt. maizenamel


Fyld:
250 g hakket flæskekød
salt, peber fra kværn
2 æg

2 løg
2 spsk karry
1-2 bananer

 
* Tilberedning
1. Skær et dybt længdesnit i kammen, men ikke helt igennem.
Bred de to »sider« ud og bank dem let mellem to stykker smørrebrødspapir, fx med en kagerulle eller med siden af en kødhammer.

 
2. Rør en fars af flæskekød, krydderier, æg og det ene finthakkede løg.
Tilsæt 1 spsk karry, eller efter smag.

 
3. Bred farsen ud i et jævnt lag på kødet.
Det skal ikke gå helt ud til kanten.
Pil bananerne og læg dem i forlængelse af hinanden midt på farsen.
Skær overflødige ender af.


4. Rul stegen forsigtigt sammen og bind omkring den med bomuldsgarn (se nederst).

 
5. Brun stegen i .50 g smør, hvori der er svitset 1 spsk karry.
Brun de pillede, kvarte løg i gryden; tilsæt resten af smørret.
Spæd med halvdelen af den kogende bouillon.
Læg låg på og lad kødet stege ved svag varme i ca 1 time.

 
6. Tag stegen op og lad den hvile i et kvarter.

 
7. Si skyen og bring den i kog sammen med resten af bouillonen.
Lad det koge lidt ind. 
Evt. kan saucen jævnes med lidt maizenamel, men det er ikke nødvendigt.
Smag den til; den skal smage godt af karry.

 
8. Kreolerstegen serveres i tykke skiver, og man giver masser af løse ris til.


---

 
INFO: kreoler, oprindelig betegnelse for personer, der var født i de spanske kolonier i Amerika af spanske forældre, og som i reglen havde en lavere status end de spaniere, der opholdt sig i kolonierne, men var født i moderlandet Spanien. Betegnelsen kom siden til at omfatte efterkommere af især sydeuropæiske indvandrere på det amerikanske kontinent.

 

Ordet kreoler kommer af spansk criollo 'indfødt', af portugisisk crioulo, diminutiv af cria 'person, der er vokset op i en andens hjem, opfostring'.

 
Ordet er desuden blevet brugt om efterkommere af frigivne slaver af blandet fransk og afroamerikansk herkomst (creoles of colour); efter borgerkrigen mistede disse deres privilegier.
I dag har begrebet flere steder fjernet sig helt fra det biologiske udgangspunkt og har snarere et kulturelt betydnings-indhold, og det bruges derfor ofte forskelligt fra område til område. I Vestindien anvendes det fx om personer med en særlig livsstil uden hensyn til afstamning.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.441 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her