Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Stegetid: ca 10 min. Middelsvær at lave. Høj pris.
4 personer.
# Ingredienser til
Skaldyrsfrikassé, indisk
400 g frosne, optøede nordsørejer med skal
175 g frosne, optøede jomfruhummerhaler
4 tomater
1 rød peberfrugt
½ iceberg salathoved
5 spsk olie
1 spsk karry
1 fed hvidløg
½ tsk stødt ingefær
2 dl piskefløde
2-3 dråber tabasco
salt og peber
*
Sådan laves Skaldyrsfrikassé, indisk
1. Pil rejerne. Se Rejer, pillede.
Lad jomfruhummerhalerne dryppe af.
Skyl tomaterne og skær dem i smalle både.
Skyl peberfrugten og halver den på langs, fjern kerner og frøstol
og skær kødet i tynde strimler.
Snit den rengjorte salat fint.
2. Varm olien i en gryde og svits rejer og jomfruhummerhaler
kort heri.
Tilsæt karry, knust hvidløg og ingefær og lad krydderierne svitse
med et øjeblik for god varme.
3. Kom tomater og peberfrugt i gryden og lad blandingen snurre
yderligere 1-2 min.
Tilsæt piskefløde, læg låg på gryden og lad retten snurre sagte
ca 5 min.
4. Smag retten til med salt, peber og tabasco.
Den må gerne smage stærkt og krydret.
5. Tag gryden fra varmen og vend den snittede salat i umiddelbart
inden servering.
Server løse ris til, se Ris, løse.
Tips: Retten kan varieres med andre skaldyr.
Lad ikke skaldyrene koge længere end angivet, så bliver de seje.
Se alle de bedste opskrifter med Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------