Som med alle de andre gode opskrifter, du finder på Kogebog.dk,
kan mælkebøttesiruppen bruges til både det salte og søde køkken - og så er den
utrolig nem at lave!
# Ingredienser
1 portion mælkebøttehoveder, ca. 200 stk.
ca. 1 kg melis
Variation:
2 usprøjtede citroner
* Tilberedning
Først skal der indsamles en portion mælkebøttehoveder - så
langt fra bilvejene som overhovedet muligt.
Ryk de gule kronblade af, og læg dem i en stor gryde.
Massen dækkes lige knapt nok med vand og koges for svag
varme i 15-20 minutter.
Hæld derefter det hele igennem en sigte, og lad saften løbe
ned i en skål.
Kog så 1 liter saft med 1 kg melis med lejlighedsvis
omrøring, indtil det begynder at blive honningagtigt i konsistensen. Det kan
godt tage to-tre timer.
Kom den halvstivnede saft på rene, skoldede, varme flasker -
gerne med bøjlelukning, det tager sig godt ud - og luk dem til.
Variation: Vask mælkebøtterne.
Vask citronerne, og tør dem. Skær dem derefter i skiver, og
fjern kernerne.
Blomsterhoveder og citronskiver koges derefter et par
minutter i 1 liter vand.
Lad blandingen stå i et døgn, hvorefter den kommes i en
sigte og trykkes godt, så al væden kommer ud.
Væsken, der vil udgøre ca. 1 liter, koges derefter i en time
sammen med 1 kg melis.
Der skal røres i gryden ret tit.
Hæld den færdige sirup på rene, skoldede glas.
INFO: Mælkebøtten har mange navne, sikkert flere, end der er
lande, hvor den kan siges at høre hjemme, og de er ellers ikke få. Mælkebøtten
vokser alle vegne, selv helt op til 3.000 meters højde. Den foretrækker dog at
have sin pælerod solidt plantet i fed og fugtig jord.
Til sirup fremstilling er det ligegyldigt, om man bruger den
almindelige forårsblomstrende mælkebøtte eller høstmælkebøtten, der rækker sine
lysende gule kurveblomster i vejret fra juli til oktober.
Hvis man vil bruge den i salaten, skal man dog plukke den på
det rigtige tidspunkt: De ganske spæde, takkede blade er nemlig et godt
grundlag for en lækker vildsalat.
Af planten og roden kan man lave te, der skulle være god mod
leverlidelser og nyreproblemer.
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.