Tilbehør. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: ca 30 min. Kogetid: ca 15 min. Afdrypning: ca 30 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Morbærgelé
1½ kg ikke for modne morbær
sukker pr. l saft
evt. konserveringsmiddel
*
Sådan laves Morbærgelé
1. Skyl morbærrene og lad dem dryppe af i en sigte.
2. Sæt ovnen på 125 °C.
3. Læg morbærrene i et ovnfast fad, dæk det med alufolie og
sæt det i ovnen ca 30 min., til bærrene safter.
4. Si saften gennem en gelépose.
Undgå at vride eller trykke posen, så bliver geleen uklar.
5. Mål saften af og kom den i en gryde sammen med sukkeret.
Kog saften langsomt uden låg ca 15 min., til den består geléprøven.
Dyp en tør ske i gelésaften og hold den så højt over gryden,
at saften afkøles, idet den drypper fra skeen.
Når de sidste dråber på skeen bliver »lange«, er geleen
færdig.
6. Skum geléen, tilsæt eventuelt konserveringsmiddel efter
anvisning på emballagen, og hæld geléen på rene, varme glas.
Dæk glassene med et rent viskestykke.
Luk/bind til med syltepapir dagen efter.
Tips: Saften skal have god tid til at dryppe af, dog
ikke mere end en halv time til denne portion.
Den sidst afdryppede saft er rigest på pektin, og det er
vigtigt for geleringsprocessen.
Geléen må ikke koge mere end 15 min., da pektinen ellers
ødelægges.
Hvis geléen ikke kan bestå geléprøven efter 15 min.s
kogning, hældes den alligevel på glas.
Er den ikke stivnet i løbet af et par dage, koges den op og tilsættes
geleringsmiddel efter anvisning på emballagen.
Morbærsyltetøj:
Kom lige dele morbær og sukker i en skål.
Lad det stå natten over.
Kog det næste dag uden vand ved meget svag varme 15-20 min.
Hæld syltetøjet på rene varme glas og bind til med
syltepapir.
Se de bedste opskrifter med Morbær
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------