Lækre syltede peberfrugter med peberrod - fantastisk
tilbehør i sandwich, burgere og til kød og vegetar retter. Godt tilbehør til
næsten alt varm mad, men det er også dekorativt på smørrebrød og i sandwich.
# Ingredienser
1,5 kg grønne, gule eller røde peberfrugter (eller en
blanding heraf)
1 stykke frisk peberrod
1 l eddike
3 spsk salt
1 strøget spsk melis
5 peberkorn
Desuden: 2 stk. træpinde
* Tilberedning
Peberfrugterne, der helst skal være nogenlunde ens i
størrelse, vaskes, udkernes og tørres, hvorefter de lægges i glas.
Peberroden skrælles og skæres i meget tynde skiver.
Der lægges 1-2 skiver peberrod mellem hver lag peberfrugter.
Eddiken fortyndes med 2 l vand og koges op med salt, sukker
og peberkorn.
For at undgå, at peberfrugterne stiger til vejrs, holdes de
på plads i glasset med to korslagte træpinde.
Det afkølede eddikevand hældes over, indtil peberfrugterne
er helt dækkede.
Glassene lukkes lufttæt.
Variation: Hvis de eddikesyltede peberfrugter skal
kunne holde sig i længere tid, benyttes følgende fremgangsmåde:
Peberfrugterne koges i 10 minutter i eddikemarinaden, kommes
varme på glas og overhældes med den varme marinade. Glassene lukkes til med det
samme.
Denne opskrift kommer fra det ungarske køkken. Der får man
ofte serveret peberfrugter i eddike som tilbehør til de retter, der ikke
ledsages af paprika og cremefraiche, fx til spidstegte kødretter,
pålægsplatter, til ovnstegt steg eller til "syvborgers klatter" (en
slags pandekager).
Eddikesyltede peberfrugter er dog ikke forbeholdt det
ungarske køkken. På hele Balkanhalvøen er man vant til at sylte, fortrinsvis de
lange gule, men også de grønne og røde peberfrugter.
Tip: Gode gummiringe til henkogningsglas har en særlig stor
flap, man kan trække i. Det gør det lettere at åbne glassene, når man efter
flere ugers eller måneders venten gerne vil bruge af de dyrebare skatte.
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.