Pikant syltet spidskål i hvidvinseddike med chilipeber.
Lækkert tilbehør til kød, i en sandwich, i en burger eller på en hjemmelavet
hotdog.
Den syltede kål kan også få en fantastisk krydret smag med
stjerneanis og/eller kardemomme.
# Ingredienser
til et stort sylteglas med plads til ca 5 l:
1 l vand
1 l vineddike
10 g salt
1 stort spidskålshoved (evt. hvidkål)
2-3 fed hvidløg
1 stærk chilipeber
* Tilberedning
Først laves eddikesaltlagen:
1 l vand koges, og når den er afkølet, blandes den med 1 l vineddike og 10 g salt.
Kålhovedet vaskes, og stokken skæres fra.
De yderste hårde blade rives af og blancheres et par
minutter.
Lad vandet løbe af, og skær så al kålen - både de
blancherede yderblade og
den rå indre del - i grove stykker.
Læg kålen i et stort sylteglas sammen med de pillede hvidløg
og chilipeberen.
Eddikesaltlagen hældes ved, til al kålen er dækket.
Glasset tilbindes og anbringes på et køligt og mørkt sted.
Prøv at smage på kålen efter 10-15 dages lagring.
INFO: Opskriften er hentet i det tyrkiske køkken, hvor
retten hedder Lahana tursusu.
I Tyrkiet bliver henkogte grønsager ofte serveret som
tilbehør til forskellige retter. Man anvender gerne helt små og unge grønsager
som fx fingertykke peberfrugter, småbitte sylteagurker eller auberginer. Det er
dog ikke alle steder, at de er lige nemme at få fat i.
Hvidkålen er imidlertid en slags verdensborger, selv om den
ikke alle steder kan fås i den mest eftertragtede form: som spidskål.
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.