Man kan anvende næsten enhver slags fiskefilet eller skaldyr
til disse lækre frikadeller, som kan spises som forret eller et let måltid.
6 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 15 min.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
1 kg fiskefilet eller skaldyrskød, fx torsk,
kuller, rejer, krabbe- eller hummerkød
1 æg, sammenpisket
2 spsk hakket, frisk koriander
rød karrypasta (se dette)
1 bundt forårsløg, fint hakkede
vegetabilsk olie, til friturestegning
chili blomster, til pynt
AGURKESALAT
1 stor agurk, skrællet og revet
2 skalotteløg, pillede og revne
2 røde chilier, udkernede og meget fint hakket
2 spsk fiskesauce
2 spsk tørrede, pulveriserede rejer
1½-2 spsk limesaft
* Tilberedning
1. Kom fisken i blender eller foodprocessor sammen med æg,
koriander og karrypasta og blend den glat.
2. Hæld fiskefarsen ud i en skål og tilsæt forårsløg. Rør
det godt sammen.
3. 2 spiseskefulde af farsen formes til en kugle som trykkes
flad mellem håndfladerne.
4. Varm olien i en forvarmet wok eller pande.
5. Kom nogle få fiskefrikadeller i wokken eller panden og
dybsteg dem nogle få min, til de er brune og gennemstegte.
De tages op med hulske og afdryppes på køkkenrulle.
Holdes varme, mens resten steges.
6. Imens røres agurk sammen med skalotteløg, chilier,
fiskesauce. tørrede rejer og limesaft.
7. Server agurkesalaten med det samme til de varme
fiskefrikadeller.
Næringsindhold:
Kalorier 203. Sukker 1 g. Proteiner 32 g. Fedt 8 g.
Kulhydrater 1 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
For at spare tid kan man anvende en færdig rød karrypasta
fra en kinesisk købmand eller et stort supermarked.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.