Rødløg giver farve og er perfekte i denne ret sammen med
peberfrugternes farver.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
450 g lammekød (filet eller kølle uden ben)
1 æggehvide, let pisket
25 g Maizena
1 tsk kinesisk femkrydderi
3 spsk solsikkeolie
1 rødløg
1 rød peberfrugt, udkernet og skivet
1 grøn peberfrugt, udkernet og skivet
1 gul eller orange peberfrugt, udkernet og skivet
5 spsk sort bønnesauce
kogte ris eller nudler, tilbehør
* Tilberedning
1. Skær kødet i meget tynde strimler med en skarp kniv.
2. Rør æggehvide, Maizena og femkrydderi sammen.
Vend kødstykkerne i det, så de er ensartet dækkede.
3. Varm olien i en wok og lynsteg kødet for kraftig varme i
5 min, eller til det er sprødt i kanterne.
4. Skær rødløget i skiver.
Kom løg og peberfrugter i wokken og lyn steg i 5-6 min,
eller til grønsagerne begynder at blive bløde.
5. Bønnesaucen røres i wokken og varmes igennem.
6. Fordel kød, grønsager og sauce i varme portionsskåle og
server med friskkogte nudler eller ris.
Næringsindhold:
Kalorier 328. Sukker 5 g. Proteiner 26 g. Fedt 20 g.
Kulhydrater 12 g. Mættede fedtsyrer 6 g.
Kokkens tip
Vær forsigtig, når du steger lammekødet, for Maizena-blandingen
får det nemt til at sætte sig fast i wokkens bund. Vend rundt på kødet hele
tiden under stegningen.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Lammekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.