Her får man får det bedste resultat ved at anvende rå
tigerrejer i skal. De er 7-10 cm lange, og der går 18-20 stykker på 500 g.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 35 min.
Tilberedning: 20 min.
# Ingredienser
250-300 g rå tigerrejer med skal, optøede, hvis frosne
1 spsk lys sojasauce
1 tsk risvin eller tør sherry
2 tsk Maizena
vegetabilsk olie, til friturestegning
2-3 forårsløg, til pynt
KRYDDERSALT OG -PEBER
1 spsk salt
1 tsk stødte sichuanpeberkorn
1 tsk kinesisk fem krydderi
* Tilberedning
1. Træk de bløde ben af rejerne, men pil dem ikke. Tørres på
køkkenrulle.
2. Rør sojasauce, risvin eller sherry, og Maizena sammen i
en skål.
Vend rejerne godt i denne marinade og lad dem marinere i
25-30 min.
3. Kryddersalt- og peber: Rør salt, sichuanpeber og
femkrydderi sammen.
Rist det på en tør pande i 3-4 min for svag varme.
Rør konstant, så det ikke brænder fast på panden. Tages fra
varmen og afkøles.
4. Varm olien i en forvarmet wok eller stor pande, til den
er rygende.
Frituresteg rejerne gyldenbrune ad flere omgange.
Rejerne tages op med en hulske og afdryppes på køkkenrulle.
5. Kom forårsløg i en skål, hæld 1 spsk af den varme olie
over og lad dem stå i 30 sekunder.
Server rejerne, pyntet med forårsløg og med kryddersaltet
som en dip.
Næringsindhold:
Kalorier 160. Sukker 0,2 g. Proteiner
17 g. Fedt 10 g. Kulhydrater 0.5 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
Den ristede krydderiblanding med sichuanpeberkorn anvendes i
hele Kina som dip til friturestegte madvarer. Peberkornene ristes undertiden
først, hvorefter de stødes. Krydderiernes smag frigøres ved tørristning.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.