Denne kombination er absolut ikke hverdagsagtig. Men den er så fantastisk god, at man let kunne spise den hver dag. Hurtig mad som også er sund
Forberedelse 20 min + marinering. Tilberedning 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
4 kyllingebryster à 125 g
1 tsk kartoffelmel
4 spsk soya
6 spsk olie
1 bundt forårsløg eller 1 porre
50 g sesamfrø
4 spsk hønsebouillon
salt og peber
* Tilberedning
1. Skyl kødet og skær det i strimler på tværs af kødets fibre.
Bland kartoffelmel, 1 spsk soya og 2 spsk olie i en skål.
Læg kødet i og bland det godt.
Dæk til og lad det stå koldt 30 min.
2. Skyl forårsløgene og skær dem i 2 cm store bidder.
Hvis du bruger porre, skal den først deles på langs i fire dele,
som så skæres i skiver.
3. Opvarm resten af olien på en stor pande eller wok.
Kom sesamfrøene på og steg dem til de begynder at dufte, ca.
30 sek.
Tilsæt kød og forårsløg eller porre og brun ved stærk varme under
omrøring til kødet er godt brunt.
4. Hæld resten af soyaen over sammen med bouillonen og
giv det et opkog. Smag til med salt og peber.
SERVERINGSFORSLAG
Til denne ret passer det godt at servere ægnudler.
Hæld kogende vand over nudlerne og lad dem trække i 2 min.
Lad nudlerne dryppe af og steg dem hurtigt i 1 spsk jordnøddeolie.
Server dem sammen med gryden.
Tips:
Også mørbrad harmonerer fint til denne gryde.
Skær kødet i passende store bidder, først på
tværs af fibrene og siden på langs, hvis det behøves.
Ægnudler er oftest håndlavede og tørrede.
Læs pakkens anvisninger inden du går i gang.
Tilberedningsmåden kan variere efter fabrikat.
Sesamkrydret kylling:
Pr. portion: Energi: Kcal 391 = kj 1642
Kulhydrat 4 g Protein 33 g Fedt 27 g (62%) Fibre 2 g
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.