Svampet banankage med citron og sprøde bananchips på toppen.
Den bliver et sikkert hit hos både store og små.
1 kage/12 stykker. Arbejdstid: 45 min. Bagetid: 40 min.
Fryseegnet uden pynt
# Ingredienser til Banankage:
Kage:
250 g blødt smør
75 g farin
75 g sukker
4 æg
2 tsk citronskal (øko)
100 g kartoffelmel
150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
2-3 bananer (200 g)
2 spsk citronsaft
Pynt:
1½ dl græsk yoghurt 10%
½ stang vanilje
3-4 spsk flormelis
50 g bananchips (tørrede bananskiver)
1 håndfuld citronmelisseblade
*
Sådan laver du Banankage:
Rør smør, brun farin og sukker luftigt.
Tilsæt et æg ad gangen under omrøring.
Rør fintrevet citronskal i blandingen.
Sigt kartoffelmel, mel og bagepulver sammen, og vend det i
dejen.
Skræl bananerne, og skær dem i mindre stykker.
Bland dem med citronsaft, og vend dem i dejen.
Fordel dejen i en bradepande eller bageform (22x32 cm)
beklædt med bagepapir.
Bag kagen i ca. 40 min. ved 175 °C, til der ikke er rå dej
på, når man stikker i midten af kagen med et træspid.
Sæt kagen til afkøling på en bagerist.
Skær kagen i firkanter.
Rør yoghurt med vaniljekorn, og smag til med flormelis.
Sæt en klat på hvert stykke.
Pynt med bananchips og citronmelisse.
Kogebog.dk har mange dejlige kage-opskrifter Se kageopskrifter
her
Kilde: Hjemmets bedste MAD