Bagværk Dessert. Arbejdstid: 30 minutter. Skal hvile,
mørdej: 30-60 minutter. Bagetid: 25-30 minutter. Svær at lave. Mellem pris. (4-6
personer)
# Ingredienser til Banantærte:
Mørdej:
200 g hvedemel
1 spsk sukker
125 g smør
2 æggeblommer
Fyld:
3 bananer
2 æg
1 dl fløde
1 stang vanilje
25 g mandler (1/2 dl)
Tærteform: 22-24 cm
* Sådan laves Banantærte:
Mørdej:
1. Bland hvedemelet og sukkeret.
Smuldr det kolde fedtstof heri, til det har en grynet
konsistens.
Tilsæt æggeblommer og saml hurtigt dejen.
Lad den hvile i køleskab ½-1 time.
2. Sæt ovnen på 200 °C.
Rul dejen ud og læg den i en tærteform.
Rul kagerullen hen over formens kant, så dejen afskæres
pænt.
Prik den godt med en gaffel.
Forbag bunden i 10 minutter.
Fyld:
3. Pisk æggene sammen.
Tilsæt fløden og kornene af en stang vanilje. Bland godt.
Skold og smut mandlerne og hak dem groft.
4. Skær bananerne i skiver og læg dem i den forbagte bund.
Hæld straks æggeblandingen over. Drys med mandler.
5. Bag tærten yderligere 15-20 minutter ved 200 °C.
Æggemassen skal være gylden og fast, så er tærten færdig.
Banantærten serveres lun eller kold.
Tips: Rul dejen ud og læg den i formen som beskrevet
i pkt.2. Dæk dejen med alufolie og læg tørrede ærter, linser eller groft salt
herpå. Så bobler dejen ikke op under bagningen. Forbag bunden i 10 minutter ved
200 °C. Fjern folie med indhold. Fortsæt fra pkt. 3.
Mørdej kan købes frossen.
Se flere
opskrifter med Bananer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------