Cheesecake er, som navnet antyder, en bagt ostekage.
Cheesecaken er ganske nem at lave og perfekt som dessert eller lækker til
kaffen.
Til 12 personer. Tilberedningstiden for cheesekage er 2
timer. Heraf er arbejdstiden 45 minutter.
# Ingredienser til cheesecake:
100 g smør
200 g hvedemel (3½ dl)
85 g sukker (1 dl)
1 æg
Fyld:
3 æggeblommer
200 g sukker (2½ dl)
500 g flødeost naturel (60%)
500 g cremefraiche 18%
3 spsk majsstivelse (Maizena®)
1 stang vanilje
½ citron
120 g rosiner (2 dl)
3 æggehvider
*
Sådan laver man cheesecake:
Dej: Start med at skære det kolde smør i mindre stykker og
smuldr det i melet, evt. i en foodprocessor.
Tilsæt herefter sukker.
Saml nu dejen med 1 æg og tryk den sammen uden at ælte den.
Stil kagen tildækket i køleskabet i mindst en halv time.
Efter den halve time rulles dejen ud og beklæd en smurt
springform (22 cm i diameter) med den.
Fyld: Pisk med elmikser æggeblommer og sukker, til det
bliver hvidt og skummende, ca. 5-10 min.
Tilsæt så flødeosten lidt ad gangen og pisk til massen er
ensartet.
Bland herefter cremefraiche og majsstivelse i sammen med
kornene af vaniljestangen.
Tilsæt revet skal og saft af citron samt rosiner.
Vend stift piskede æggehvider i. Hæld massen i formen med
dejen.
Bages lysebrun og næsten stiv midt i ovn ved 200 °C i ca. 1
time.
Du kan stikke en kødnål eller en lille spids kniv i midten
af kagen, for at se om den er færdig. Hænger der dej på, skal kagen bage
videre.
Lad kagen køle helt af i køleskab nogle timer før servering.
Og så er din cheesecake klar til servering.
Tips til cheesecake
Denne cheesecake er dejlig lækker og cremet. Kagen er
perfekt som dessert til en festlig begivenhed eller som lidt lækkert til
eftermiddagskaffen eller teen.
Vi vil varmt anbefale dig, at servere denne cheesecake med
frisk frugt som tilbehør. Prøv for eksempel at servere kagen med solbær,
jordbær eller fersken.
Og husk at lave cheesecaken i god tid inden brug, da den jo
skal køle meget i køleskabet inden den serveres.
Hvis du er blevet inspireret til at lave flere kage med
ostefyld, har vi flere spændende opskrifter her hos kogebog.dk. Prøv for
eksempel opskriften på vores simple men lækre flødeostekage med gelé. Du kan finde
opskriften på flødeostekagen her.
Eller du kan give dig i kast med en af vores mange andre
spændende kager.
Vi er store fans af sachertærte, som laves med mørk
chokolade.
Du kan finde
opskriften på sachertærte her.
Velbekomme, og god fornøjelse med din cheesecake.