Her får du kokostærte i flere spændende udgaver. Vælg mellem
med appelsin, med rom, med banan eller en nem banan-kokostærte og en enkel
kokostærte.
Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 50 min. 6 personer.
# Ingredienser
1 pakke butterdej
5 g smør til tærteformen
2 spsk hvedemel
2 spsk melis
250 g frisk kokos
skal af 1 usprøjtet appelsin
1 æg
5 dl mælk
1 stang vanilje
* Tilberedning
Forvarm ovnen til 180 °C. Pisk ægget.
Skræl og hak det gule af appelsinskallen.
Rul butterdejen ud, og anbring den i en rund, smurt
tærteform.
Prik den overalt med en gaffel.
Forbag den i ovnen med blindfyld 15 min. (se nedenfor)
Bland imens mel, sukker, kokos, appelsinskal og æg i en stor
skål.
Opvarm mælken for lav varme i en gryde med den flækkede
vaniljestang.
Tilsæt gradvist mel-kokosblandingen.
Bland det godt, og lad det stå 15 min for lav varme.
Rør konstant for at få en jævn, ensartet creme. Fisk
vaniljebælgen op.
Skru ovnen op til 240 °C.
Fordel cremen i den forbagte bund, og bag den 20 min.
Serveres lun eller afkølet.
Blindfyld
At bage blindt betyder, at man lægger et stykke bagepapir med tørrede
bønner
eller lign. som vægt på dejen, for at undgå at den buler op under bagningen,
og bages 15 min ved 180°C. Derefter afkøles den og blindfyldet fjernes.
Kokostærte med rom
Udskift appelsinskallen med ½ dl mørk rom
Banan-kokostærte
Rør 3 æg, 100 g sukker, 2 dl fløde, 1 spsk mørk rom og 100 g
revet kokos.
Hæld det i tærten. Bages 25 min ved 210 °C.
Fordel bananskiver dryppet medcitronsaft, revet kokos og
vaniljesukker på.
Karamellisér 3 min under ovngrill.
Nem banan-kokostærte
Bland 100 g sukker, 2 tsk vaniljesukker, 4 æg, 125 g revet
kokos og
10 g blødgjort smør.
Hæld det i tærten, og fordel bananskiver over.
Bages 30 min ved 190 °C.
Enkel kokostærte
Bland 60 g mel, 250 g kokos, 4 æg, 5 dl mælk, 200 g sukker,
1 nip muskat, 1 tsk vaniljesukker og 125 g smeltet smør.
Hæld dejen i en smurt tærteform.
Bages 50 min ved 180 °C.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Tærter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------