Dessert Lagkage. Arbejdstid: ca 45 min. Bagetid: ca 6 min. pr. plade. Mængde: 7-8 bunde. Svær at lave. Mellem pris. 6 personer.
# Ingredienser
til Kanellagkage med sprøde bunde
Kanelbunde:
150 g smør
150 g sukker (knap 2 dl)
175 g hvedemel (3 dl)
1 æg
1 spsk stødt kanel
Fyld:
½ l piskefløde fra Thise eller Naturmælk
1 spsk flormelis
evt. 2 tsk vaniljesukker
Pynt:
100 g ren mørk chokolade
10-12 valnøddekerner
*
Sådan laves Kanellagkage med sprøde bunde
Kanelbunde:
1. Sæt ovnen på 200 °C.
2. Rør smør og sukker blødt.
Rør ægget i og herefter hvedemelet og den stødte kanel.
3. Smør to bageplader tyndt med smør og drys med mel.
Fordel dejen i tynde cirkler med en diameter på 20 cm.
Bag dem ca 6 min. ved 200 °C, men bag kun to ad gangen.
Der skal blive 7-8 bunde i alt.
4. Lad bundene vente et øjeblik på bagepladen, før de lempes
over på en rist for at blive helt kolde.
Pynt:
5. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt dem over et
ikke for varmt vandbad.
Pensl den ene bund med den smeltede chokolade.
Del valnødderne og pynt med de halve kerner.
Fyld:
6. Pisk fløden stiv, rør flormelis og eventuelt vaniljesukker
i.
Stil det koldt, hvis det ikke skal bruges straks.
Anretning:
7. Læg bundene sammen med fyldet kort før servering.
Læg chokoladebunden med valnøddekernerne øverst.
Tips: De bagte bunde kan opbevares i kage dåse 2-3
uger.
Flødeskummet kan eventuelt smages til med likør.
Se alle de bedste opskrifter med Kanel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------