Gugelhupf er en østrigsk kage hvor den findes i flere variationer. Den kan også bages uden fyld og spises med smør.
Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Iblødlægning af rosiner: 2-12 timer
Hævetid: 30 min. Bagetid: 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Gugelhupf:
75 g rosiner
5 cl rom
100 g smør
40 g sukker (½ dl)
2 æggeblommer
1,5 dl mælk
30 g gær
300 g hvedemel (ca. 5 dl)
½ tsk salt
skal af 1 usprøjtet citron
2 æggehvider
15 g smuttede mandler
Endvidere:
smør til formen
1 spsk flormelis
Gugelhupfform: 1,5 l (en rund rillet form med hul i midten)
*
Sådan laves Gugelhupf:
1. Læg rosinerne i blød i rom, gerne dagen i forvejen.
2. Rør smør og sukker lyst og skummende.
Tilsæt æggeblommerne en ad gangen.
3. Lun mælken let og rør gæren ud heri.
Rør denne blanding i dejen skiftevis med hvedemelet.
Tilsæt salt og revet citronskal.
4. Pisk æggehviderne stive.
Kom de udblødte rosiner i og vend til sidst de piskede
hvider i dejen med let hånd.
5. Smør formen godt og drys let med mel.
Flæk de smuttede mandler og læg dem i bunden af formen.
Fyld dejen forsigtigt i så mandlerne bliver på plads.
Lad dejen hæve lunt og tildækket ½ time.
6. Tænd ovnen og stil den på 200 °C.
7. Bag gugelhupfen ½ time på ovnens midterrille.
Lad den køle lidt af inden den vendes ud på en bagerist.
Drys et tyndt lag flormelis over når kagen er afkølet.
Tips: En buddinge- eller randform kan også bruges.
Er formen større end 1,5 l må portionen forøges for at få
den rette højde på kagen.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------