Bagværk Hjemmebag Småkager. Arbejdstid: 35 min. Bagetid: ca 5 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Antal: ca 60 stk.
# Ingredienser til Havregrynsflan:
150 g smør
60 g havregryn (ca. 2 dl)
120 g hvedemel (ca. 2 dl)
170 g sukker (ca. 2 dl)
½ dl fløde
½ dl lys sirup
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
*
Sådan laves Havregrynsflan:
1. Sæt ovnen på 200 °C.
2. Smelt smørret, hæld det i et fad og lad det køle lidt af.
3. Tilsæt først de våde, så de tørre ingredienser og rør
dejen ensartet.
4. Afsæt små toppe på en hvedemelet plade eller på en plade
belagt med bagepapir. Brug to teskeer.
Sørg for god afstand mellem kagerne, de flyder meget ud.
5. Bag dem midt i ovnen i ca 5 min.
Lad dem køle lidt af på pladen, før de forsigtigt løsnes og
flyttes over på en bagerist for at blive helt kolde.
Tips:
Havregrynsflan egner sig som tilbehør til is, sorbet, fromage, kompot og andre
desserter. Opbevar dem på dåse med tætsluttende låg, men kom dem først i, når
de er helt kolde, ellers bliver de bløde.
Af samme grund bør dåsen ikke være foret med papir.
Dejen kan tilsættes reven skal af en usprøjtet appelsin
eller citron.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 4 måneder.
Se flere
opskrifter med Havregryn
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------