Under den papirtyndt skårne parmaskinke gemmer der sig en herlig friskost, krydret med grøn peber og krydderurter - Du får succes med denne opskrift
Til 4 portioner: Tilberedning: 30 min. plus tid til afkøling.
# Ingredienser
400 g fuldfed friskost (se
opskrift på hjemmelavet friskost HER)
1 spsk snittet purløg
1 spsk fintklippet dild
1 spsk citronsaft
2 tsk grønne peberkorn i lage, afdryppede
salt og et par stænk tabasco
4 små forme (a 1¼ dl indhold)
4 skiver parmaskinke
forskellige salatblade
* Tilberedning
1. Friskost røres med snittet purløg, fintklippet
dild, 1 spsk citronsaft, 2 tsk afdryppede grønne peberkorn, salt og et par
stænk tabasco.
2. Formene fores med plastfolie.
Læg en skive parmaskinke i bunden af hver form og fyld
friskostmassen i.
Stil det hele koldt i 2 timer.
3. Terrinerne vendes, folien fjernes, terrinerne
skæres i skiver og serveres på en blanding af forskellige salatblade.
Energi pr. portion: 14 g protein, 33 g fedt, 3 g kulhydrater
= 362 kcal (1515 kJ)
INFO: friskost er bløde hvide ostetyper med et højt
vandindhold, der ikke presses eller lagres og som har en mild syrlig smag.
Kvark, hytteost, fromage frais (fransk: ›frisk ost‹) og fromage blanc (fransk:
›hvid ost‹) er tæt beslægtede friskost-typer med et lavt fedtindhold lavet af
skummetmælk evt. med tilsætning af valle og lidt fløde. De anvendes i
dressinger, saucer, bagværk, desserter m.m.
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.