Prøv disse ostegratinerede portions-rösti, som er lavet af
kartofler og zucchini. De er fine både som tilbehør og som hovedret. Disse rösti
gør det ud for et helt måltid, hvis de serveres med brød og en salat til.
Forberedelse 30 min. Tilberedning 30 min. 2 portioner
# Ingredienser
200 g faste kartofler
2 små squash / zucchini, 250-300 g
2 spsk frisk merian, hakket eller 2 tsk tørret
1 tsk salt
¼ tsk hvid peber
1 spsk smør eller margarine
½ spsk olie
½ dl ost, Danbo (ca. 25 g)
* Tilberedning
1. Skræl kartoflerne, rens zucchinien og riv begge dele
groft på
et rivejern eller i foodprocessoren.
2. Bland massen med hakket merian. Tilsæt salt og peber
lige før stegningen. Form 4 flade bøffer.
3. Opvarm fedtstof og olie på en teflonpande.
Steg på den ene side ved svag varme, ca. 10-15 min.
Riv osten groft.
4. Vend og steg også den anden side, 10-15 min.
Drys osten over og lad den smelte på den allerede stegte
side.
Server straks.
SERVERINGSFORSLAG
Det ser smukt ud og smager godt, hvis du blander revne
gulerødder i röstimassen. Server en god salat til.
Saftige zucchini rösti:
Pr. portion: Energi: Kcal 221 = kj 924
Kulhydrat 20 g Protein 6 g Fedt 13 g (53%) Fibre 3 g
Tips:
Du kan fint lave rösti af en rest kolde kogte kartofler.
Riv de kolde kartofler og følg i øvrigt opskriften.
Lad ikke röstimassen stå for længe, for så vil zucchinien
frigive for meget væske.
Husk at stegetiden forkortes, da kartoflerne jo allerede
er kogte. Drys ikke osten over, førend röstiene er vendt.
Ellers risikerer du, at osten brænder fast i bunden af
stegepanden.
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..