Logo

Cassoulet - meilleur sur Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cassoulet - meilleur sur Kogebog.dk 💘 

 
Denne kraftige og yderst mættende gryderet stammer fra Languedoc. Den væsentlige ingrediens er de hvide bønner, som er med til at give retten dens cremede konsistens.
Den sprøde gratinering sætter prikken over i' et.
Forberedelsestid 1 time 30 min + i blød natten over. Tilberedning 3 timer 30 min. Svær Til 4-6 pers.

 
# Ingredienser
250 g tørrede hvide bønner, iblødsat natten over
100 g fersk flæsk
100 g bacon i et helt stykke
½ gulerod
½ løg, istukket 1 nellike
2 bouquet garni (se opskrift)
1 fed hvidløg
25 g gåsefedt, andefedt eller spæk
200 g lammekød, mellemskært, skåret i 8 stykker
200 g svinekød, skåret i 8 stykker
1 lille løg, hakket
2 tomater, flåede, udkernede og hakkede
(eller 1 spsk tomatpuré)
1 fed hvidløg, presset
300 g hvidløgspølse, i skiver
4 små ferske pølser, gerne franske
2 syltede ande- eller gåselår (confit), ca. 360 g
90 g rasp

 
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 180 °C.
De opblødte bønner skylles under den kolde hane.
Kom dem i en stor gryde og dæk dem med rigeligt koldt vand.
Tilsæt flæsk og bacon og bring gryden i kog.
I det øjeblik vandet simrer, tages gryden af blusset.
Hæld vandet fra og kom rent vand i gryden.
Stil gryden tilbage på blusset og tilsæt gulerod, løg, 1 bouquet garni og hvidløg.
Lad bønneretten simre i 1½ time.
Undlad at tilsætte salt under kogetiden, det kan gøre bønnerne seje.

 
2. Mens bønnerne koger, smeltes fedtstoffet i en stor gryde, der kan tåle at komme i ovnen.
Lamme- og svinekød brunes i gryden.
Tag det brunede kød op og stil det til side.
De hakkede løg sauteres, til de er bløde. De må ikke tage farve.
Tilsæt nu tomat, presset hvidløg og den anden bouquet garni.
Denne blanding bringes i kog, og kødet tilsættes.
Stil gryden i ovnen i 1-1½ time, eller til kødet er meget mørt. Tag kødet op af gryden.

 
3. Ovnvarmen skrues ned til 160 °C.
Kom hvidløgspølse, ferske pølser og confit i gryden.
Ingredienserne svitses kort på et varmt blus og stilles derpå i ovnen i 20 min.
Tag pølser og confit op af gryden og hold det varmt.
Saucen hældes op i en skål og stilles til side.
Ovnvarmen skrues ned til 150 °C.

 
4. Når bønnerne er næsten møre hældes kogevandet fra.
(de skal være møre, men stadig med bid), 
Kogevandet røres sammen med saucen i gryden.

Fjern grønsager og bouquet garni.
Bacon og flæsk tages op og snittes i tern. De stilles til afkøling i separate skåle.

 
5. Opvarm et stort ildfast fad.
Læg et lag flæsketern nederst og dæk med et lag bønner.
Tilsæt lammekød, svinekød, pølser og confit.
Hæld ca. 2½-3½ dl af væden over.
Dæk kødet med endnu et lag bønner.
Øverst lægges de resterende flæsketern og baconen.
Tilsæt evt. yderligere en smule væde.
Drys med rasp og dryp evt. med lidt gåsefedt.
Retten bages i 1 time, til overfladen er gylden og sprød. Serveres meget varm.

 
Se alle de bedste opskrifter fra Frankrig

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.569 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her