Tradition på bedste vis: Fast, hvid fisk, stegt i en sprød
dej og serveret med hjemmelavede pommes frites. Du opnår det bedste resultat,
når fisken er rygende varm.
Forberedelse 20 min + 30 min hvile. Stegetid 20 min. Til 4
personer. Er I kun to 💘 så halvér opskriften.
# Ingredienser
600 g melede kartofler, skrællede
olie, til friture
4 stykker a 150-180 g fast, hvid fiskefilet uden skind
2-3 spsk hvedemel, krydret med salt og peber
citronbåde, pynt
DEJ
160 g majsmel
160 g hvedemel
3 tsk bagepulver
3-5 dl øl
* Tilberedning
1. Skær kartoflerne i stave, ½-1 cm på den ene led, 1 cm på
den anden og 6-8 cm lange.
Læg dem i en skål og dæk dem med koldt vand.
2. Dej: Sigt majsmel, hvedemel, bagepulver samt salt og sort
peber i en skål.
Lav en fordybning i midten.
Hæld lidt efter lidt øllet i og rør med en træslev, til
dejen er glat og har en konsistens
som tyk fløde (mængden af væde vil afhænge af det anvendte
mel).
Tildækkes og hviler 30 min ved stuetemperatur.
3. Imens fyldes en frituregryde eller tykbundet gryde en
tredjedel op med olie,
som opvarmes til 160-170 °C (en brødtern skal blive brun i
løbet af 30 sekunder i olien).
Kartoffelstavene afdryppes og duppes tørre, hvorefter de
koges i olien,
til der ikke længere er bobler, og de har fået en tynd, lys
skorpe.
Tag dem op, lad dem dryppe af over gryden og læg dem på
sammenkrøllet køkkenrulle.
4. Varmen øges til 180 °C (en brødtern skal blive brun i
løbet af 15 sekunder i olien).
Fiskestykkerne skylles og tørres omhyggeligt med
køkkenrulle.
Hæld det krydrede mel på en tallerken og vend fiskestykkerne
i det;
ryst overskydende mel af.
Dyp fiskestykkerne i dejen, så de er ensartet dækket.
Tag dem op med fingrene eller en gaffel og lad overskydende
dej dryppe af.
Læg forsigtigt fiskene i frituregryden eller gryden og steg
dem, om nødvendigt
ad flere omgange, til de er sprøde og gyldne.
Kom ikke for mange i gryden ad gangen, idet oliens
temperatur da vil blive sænket.
Tages op og afdryppes på sammenkrøllet køkkenrulle.
Drysses med salt, lægges på en rist og holdes varme.
5. Læg igen kartoflerne i olien og steg dem gyldne og sprøde.
De tages op, afdryppes og krydres med salt og serveres til
fisken med citronbåde og
tatarsauce
eller tomatsauce.
Se alle de bedste opskrifter på Fisk eller Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.