Dette brød er propfyldt med frø, kerner og smag, og giver
alle tiders toast, da det ikke bliver helt så tørt. Det bedste brød hvis du er vild
med mange kerner. Giver 2 mellemstore brød
# Ingredienser
450 g ubleget hvedemel
200 g speltmel
20 g birkes
30 g hørfrø
30 g sesamfrø
30 g solsikkekerner
30 g græskarkerner
3 tsk havsalt
15 g smuldret frisk gær
4¼-4½ dl vand med rumtemperatur
1 spsk olie
ekstra mel til drysning
mælk til pensling
ekstra hørfrø og sesamfrø
to smurte 450 g brødforme
Bruges tørgær, blandes 7 g med melet.
* Tilberedning
Kom de to slags mel, alle frø og kerner (undtagen dem til
pynt) samt salt i en stor skål
og bland grundigt. Lav en fordybning i midten.
Udrør gæren med lidt af vandet.
Hæld det i fordybningen og tilsæt så olien og alt vandet
bortset fra ½ dl.
Arbejd melblandingen gradvis ind i væsken til en blød, men
ikke klistret dej og
tilsæt mere vand om nødvendigt.
Vend dejen ud på en let melet flade og ælt grundigt i ca. 10
min.
Læg dejen tilbage i skålen, dæk med et fugtigt viskestykke
og
lad den hæve til dobbelt størrelse ved kølig til normal
rumtemperatur i 1½-2 timer.
Slå dejen ned med knoerne, vend den ud på en let melet
flade, ælt 1 min og del den i to.
Form hver halvdel, så de passer til formene, læg dem i
formene og bøj enderne ind under.
Dejen skal fylde formene halvt op.
Lad brødene hæve tildækket til dobbelt størrelse i ca. 1
time.
Snit oversiden af hvert brød flere gange med en skarp kniv.
Pensl med mælk, drys med de ekstra frø.
Bag brødene i en forvarmet ovn ved 200 °C i ca. 35 min, til
de er gyldne og
lyder hule, når de vendes ud og bankes i bunden. Afkøl på
bagerist.
Se alle de bedste opskrifter med Brød eller Boller
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.