En sund ret som bliver til i løbet af nul komma fem. Både voksne og børn bliver begejstrede. Lav en fuldgyldig vegetarisk variation ved
at erstatte svinekødet med strimlet tofu.
Forberedelse 25 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
400 g svinemørbrad
4 spsk soya
1 spsk kartoffelmel
1 lille hoved kinakål
2 røde peberfrugter
1 bundt forårsløg
2 fed hvidløg
3 spsk solsikkeolie
½ dl oksebouillon
½ dl tør hvidvin
3-4 spsk risvin eller tør sherry
peber
ristede sesamfrø til garnering
* Tilberedning
Skær kødet i tynde skiver.
Bland soya og kartoffelmel i en skål og tilsæt kødet.
Stil til side.
2. Skil kinakålen i enkelte blade og skyl dem godt.
Lad dem dryppe af.
Halver bladene på langs og skær dem i 2 cm store stykker.
Rens peberfrugterne og skær dem i tynde strimler.
Rens forårsløgene og skær dem i tynde skiver.
Pil hvidløgsfeddene.
3. Opvarm 1 spsk olie i en wok.
Læg halvdelen af kødet i og brun under omrøring.
Tag kødet op.
Opvarm yderligere 1 spsk olie og brun resten af kødet.
Tag kødet op.
4. Opvarm resten af olien og svits peberfrugterne under
omrøring i 2 min.
Tilsæt forårsløg og lad dem stege med ca. 1 min.
Pres hvidløgene i.
Tilsæt bouillon og hvidvin og smag til med risvin, peber og
soya.
Tilsæt kød og kinakål og lad det hele blive gennemvarmt.
Server straks garneret med ristede sesamfrø, se Tips.
Tips:
Kartoffelmel og soya gør kødet mørt,
giver en fin krydring og danner en god skorpe,
som giver smag til saucen.
Rist sesamfrø på en tør stegepande.
Drys sesamfrøene ovenpå hver portion.
Pr. portion: Energi: Kcal 241 = kj 1012
Kulhydrat 9 g Protein 22 g Fedt 13 g (48%) Fibre 2 g
Se alle de bedste opskrifter med Svinekød eller Lammekød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.