Honning- og sojasauceglasuren giver andens skind en smuk
glans og smag. En enkel ret, men med et meget lækkert resultat.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 2¼ time.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
1 tsk mørk sojasauce
2 spsk klar honning
1 tsk hvidløgseddike
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk stødt stjerneanis
1 tsk Maizena
2 tsk vand
2 andebryster uden ben, a 225 g
selleriblade, agurkeskiver og klippet purløg, til pynt
* Tilberedning
1. Rør sojasauce, honning, hvidløgseddike, hvidløg og
stjerneanis sammen.
2. Rør Maizena og vand sammen. til en jævning og rør den i
sojablandingen.
3. Læg andebrysterne i et lavt, ovnfast fad.
De pensles med sojamarinaden på begge sider.
Tildækkes og marineres i køleskabet i mindst 2 timer, helst
natten over.
4. Tag andebrysterne op og steg dem i en forvarmet ovn ved
220 °C i 20-25 min.
De pensles hyppigt med marinaden.
5. Andebrysterne tages ud og anbringes under en forvarmet
grill i 3-4 min for at karamellisere overfladen.
6. Tag andebrysterne ud fra grillen og skær dem i tynde
skiver, som arrangeres på et varmt fad.
Pynt med selleriblade, agurkeskiver
og klippet purløg.
Serveres straks.
Næringsindhold:
Kalorier 176. Sukker 8 g. Proteiner 22 g. Fedt 5 g.
Kulhydrater 10 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
Hvis andebrysterne begynder at blive for mørke, mens de er i
ovnen, dækkes de med alufolie. Kontroller om de er gennemstegte ved at stikke
spidsen af en kniv i den tykkeste del af kødet - kødsaften skal være klar.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.