Dette er en af de mest enkle opskrifter, men den er meget lækker. Spinat steges med hvidløg og citrongræs og vendes i sojasauce.
4 portioner. Sværhedsgrad: Meget let. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
2 fed hvidløg
1 tsk citrongræs
900 g frisk spinat
2 spsk jordnøddeolie
salt
1 spsk mørk sojasauce
2 tsk farin
* Tilberedning
1. Hvidløgsfeddene knuses i en morter og sættes til side.
2. Citrongræs hakkes fint med en skarp kniv og sættes til
side.
3. Fjern omhyggeligt stilkene fra spinaten. Skyl bladene og
lad dem dryppe af.
Dup dem tørre med køkkenrulle.
4. Varm olien i en forvarmet wok eller stor pande, til den
er næsten rygende.
5. Dæmp varmen en smule, tilsæt hvidløg og citrongræs og
lynsteg i 30 sekunder.
6. Tilsæt spinatblade og 1 knsp salt og lynsteg i 2-3 min,
eller til spinatbladene falder sammen.
7. Rør sojasauce og farin i og lynsteg i yderligere 3-4 min.
8. Hæld retten op på et varmt fad og server den som tilbehør
til en hovedret.
Næringsindhold:
Kalorier 118. Sukker 6 g. Proteiner 7 g. Fedt 7 g.
Kulhydrater 7 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
Kokkens tip
Citrongræs forhandles frisk, tørret, på dåse eller i glas.
Tørret citrongræs skal udblødes i 2 timer inden anvendelse. Stilkene er hårde
og fjernes som regel fra retten inden servering. Roden kan knuses eller hakkes
fint.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.