For at denne ret skal lykkes, er det vigtigt at anvende
kolde, tørre ris, som ikke klæber.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
7 dl vand
½ tsk salt
300 g langkornede ris
2 æg
4 tsk koldt vand
3 spsk solsikkeolie
4 forårsløg, skivede på skrå
1 rød, grøn eller gul peberfrugt, udkernet og tyndt strimlet
4 skiver mager bacon uden svær, skåret i strimler
200 g friske bønnespirer
125 g frosne ærter, optøede
2 spsk sojasauce (kan udelades)
salt og peber
* Tilberedning
1. Hæld vand og salt i en wok og bring det i kog.
Skyl risene i en sigte under koldt vand, til vandet er
klart.
De afdryppes og hældes i det kogende vand.
Rør rundt, læg låg på og lad dem simre svagt i 12-13 min.
(Løft ikke låget under kogningen, for så fordufter dampen,
og risene bliver ikke kogt.)
2. Fjern låget, rør godt rundt i risene og bred dem ud på et
stort fad eller en bageplade, så de kan afkøle og tørre.
3. Pisk hvert æg for sig med salt og peber og 2 tsk koldt
vand.
Varm 1 spsk af olien i wokken.
Hæld det første æg i, hvirvl det rundt og steg det, til det
er fast.
Tag det op og steg det andet æg.
Skær omeletterne i tynde strimler.
4. Hæld resten af olien i wokken, og når den er rigtig varm,
tilsættes forårsløg og peberfrugt.
Lynsteg i 1-2 min. Tilsæt bacon og lynsteg yderligere 1-2 minutter.
Tilsæt bønnespirer og ærter og vend det hele sammen. Rør
eventuelt sojasaucen i.
5. Tilsæt ris, smag til med salt og peber og lynsteg ca. 1
minut.
Tilsæt omeletstrimler og steg yderligere 2 min, eller til
risene er rygende varme.
Serveres straks.
Næringsindhold:
Kalorier 475. Sukker 3 g. Proteiner 16 g. Fedt 16 g.
Kulhydrater 72 g. Mættede fedtsyrer 3 g.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Ris
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.