En lysegul risret, krydret med kokos og krydderier. Herlig
som tilbehør eller som hovedret, tilsat kyllinge- eller svinekød i tern.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 35 min.
# Ingredienser
90 g kokosmælk i pulverform
7 dl kogende vand
1 spsk solsikkeolie
(eller olie til en stærkere smag)
1 løg, i tynde skiver eller hakket
250 g langkornede ris fx basmati ris
½ tsk gurkemeje
6 hele kryddernelliker
1 stang kanel
½ tsk salt
60-90 g rosiner eller sultanarosiner
60 g valnødde- eller pecannøddekerner, groft hakkede
2 spsk græskarkerner (kan udelades)
* Tilberedning
1. Rør kokosmælken sammen med halvdelen af det kogende vand,
til der ikke er klumper.
Rør derefter resten af vandet i.
2. Varm olien i en forvarmet wok, tilsæt løg og svits under
omrøring, til det begynder at blive blødt.
3. Skyl risene under koldt rindende vand.
Afdryppes og hældes i wokken sammen med gurkemeje.
Svitses under konstant omrøring i 1-2 min.
4. Tilsæt kokosmælken, kryddernelliker, kanel og salt og
bring det i kog.
Læg låg på og lad det simre i 10 min.
5. Tilsæt rosiner, nødder og evt græskarkerner, og rør det
hele sammen.
Læg låg på og kog i yderligere 5-8 min, eller til al væden
er absorberet, og risene er møre.
Tag wokken af varmen og lad den trække med låg på i 5 min.
Fjern kanelen og server.
Næringsindhold:
Kalorier 578. Sukker 17 g. Proteiner 8 g. Fedt 31 g.
Kulhydrater 71 g. Mættede fedtsyrer 15 g.
Kokkens tip
Tilsæt 250 g stegt kylling eller svinekød i tern eller tynde
skiver sammen med rosinerne for at gøre det til en hovedret. Kokosmælken gør
risene en smule klæbrige.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle de
bedste opskrifter med Ris
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.