Denne klassiske dim sum-ret kan tilberedes med næsten al
slags fyld. Her anvendes den traditionelle blanding af flæskekød og pak choi.
4 portioner. Sværhedsgrad: Svær. Forberedelse: 20 min.
Tilberedning: 20 min.
# Ingredienser
4 tsk vegetabilsk olie
1-2 fed hvidløg, pressede
225 g hakket flæskekød
225 g pak choi, strimlet
4½ tsk lys sojasauce
½ tsk sesam olie
8 forårsrulle-omslag, 25 x 25 cm, optøede hvis frosne
olie, til friturestegning
CHILISAUCE
60 g sukker
½ dl risvineddike
2 spsk vand
2 røde chilier, fint hakkede
* Tilberedning
1. Varm olien i en forvarmet wok.
Tilsæt hvidløg og svits under omrøring i 30 sekunder.
Tilsæt flæskekød og svits i 2-3 min, til det er let brunet.
2. Tilsæt pak choi, sojasauce og sesamolie og svits under
omrøring i 2-3 min.
Tages fra varmen og afkøles.
3. Læg forårsrulleomslagene ud på køkkenbordet og læg 2 spsk
af fyldet langs den ene kant på hver.
Rul omslaget over en enkelt gang og fold siderne ind.
Rul dem helt sammen til en pølseform.
Kanterne pensles med en smule vand, så de lukker tæt.
4. Chilisauce: Varm sukker, eddike og vand i en lille gryde
under omrøring, til sukkeret er opløst.
Bring det i kog og kog for kraftig varme, til det er
sirupsagtigt.
Tag det fra varmen og rør chilier i.
Afkøles helt inden servering.
5. Varm olien til frituren i en wok, til den næsten ryger.
Dæmp varmen lidt og steg pandekagerullerne, evt ad flere
omgange, i 3-4 min, eller til de er gyldne.
Tages op med hulske og afdryppes på køkkenrulle. Serveres
med chilisaucen.
Næringsindhold:
Kalorier 488. Sukker 19 g. Proteiner 16 g. Fedt 24 g.
Kulhydrater 55 g. Mættede fedtsyrer 4 g.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Forretter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.