Før vi fik
hjemmefrysere, var det meget brugt at henkoge, ikke alene frugt, men også kød
og grønsager. I dag henkoger vi kun frugt - og det kan kun betale sig, hvis man
i forvejen har det
nødvendige udstyr.
Ved ovnsyltning opnår man et næsten lige så godt resultat - med en enklere
metode
(se Ovnsyltede bær og frugter)
Hvad vil
henkogning sige?
Det er varmen, som
steriliserer glassene og dræber alle bakterier i frugten. Luften inde i
glassene bliver presset ud under kogningen, trykket bliver mindre og låget (og
gummiringen) suger sig fast. Man siger, at glassene er hermetisk lukkede.
Man kan henkoge i en
speciel henkogningskedel, i ovnen eller i en trykkoger.
Henkogningsglas
Man kan kun bruge
rigtige henkogningsglas med låg, der kan lukkes lufttæt med en gummiring.
Glassene skal have en bøjle eller en patentlås. så luften kan slippe ud under
kogningen. Når glassene afkøles, vil bøjlen eller patentlåsen holde på låget,
så det kan suge sig fast.
Brug aldrig glas med
skruelåg. De kan eksplodere under opvarmningen, fordi luften ikke kan slippe
ud.
Fyldning og
lukning
Pak glassene tæt med
renset, evt. ituskåret frugt, men kun 3/4 fulde.
Kun æbler og pærer behøver at forkoges, så de ikke bliver mørke under
henkogningen.
Hæld den skummede
lage over frugten. Luk glassene og henkog frugten ved en af nedenstående
metoder:
I
henkogningskedel
Stil glassene på
risten i kedlen. De skal stå tæt, men må ikke røre ved hinanden. Lave glas kan
stilles oven på hinanden, direkte på lågene (hvilket vil sige, at de underste
glas ikke kan være med bøjle).
Fyld kedlen med vand, der har samme temperatur som lagen i glassene. Vandet
skal stå lige med overkanten af lagen i de øverste glas.
Varm op til den
ønskede temperatur (se brugsanvisningen). Hvis man har mere end et lag glas, er
det bedst at lade glassene afkøle i kedlen - ellers kan man stille dem på et
frotte-viskestykke og lade dem køle af. Når glassene er helt kolde,
kontrollerer man, om lågene sidder godt fast.
Henkogning i ovn
Stil glassene på en
avis eller en flad rist i bradepanden, ikke for tæt. Hæld 1 liter vand i bradepanden
og sæt et glas med vand og et termometer i det ene hjørne.
Sæt ovnen på 150 °C.
Opvarmningstiden er ca. 2 timer. Når termometeret i ovnen viser 85 °C, sænker
man ovnvarmen til 90 °C. Nu begynder henkogningstiden, der er ½ time. Sluk for
ovnen og lad glassene stå i 10 min for åben dør.
Prøv om lågene er solidt lukkede, inden frugten stilles hen.
Marmeladeprøven
Foretages således:
Sæt en underkop i
køleskab eller fryser.
Læg en skefuld syltetøj, marmelade eller gelé på den kolde tallerken og lad den
køle af.
Træk en finger
gennem frugten.
Hvis den rynker, er den færdig. Hvis frugten løber sammen igen, skal den koge
lidt længere.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.