Kalkunroulader med urteris-fyld serveret med en fyldig og saftig
tomatsauce. Dette er en kombination, som får gæsterne til at juble.
Kalkunsmagen minder om kylling, men konsistensen er lidt mere
kompakt.
Forberedelse 55 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
4 kalkunschnitzler à 150-200 g
50 g langkornede ris
3 kviste persille
3 kviste basilikum
6 blade rucolasalat
1 spsk smør eller margarine
salt og peber
1 løg
1 fed hvidløg
2 spsk olie
1 stor dåse hele tomater
2 tsk provencalske krydderurter
250 g mozzarellaost
* Tilberedning
1. Kog risene efter pakkens anvisninger til de er næsten færdige.
Skyl urterne og rucolasalaten. Hak bladene fint.
2. Smelt fedtstoffet i en gryde og tilsæt urter og rucolasalat.
Lad urterne stege lidt.
Rør derefter blandingen i risene. Bland godt.
Krydr med salt og peber.
3. Pil og hak løg og hvidløg.
Opvarm 1 spsk olie på en pande og steg løgene til de er møre.
Tilsæt tomaterne, knus dem og bland godt med løgene.
Krydr med provencalske urter, salt og peber.
Lad det simre ved svag varme i ca. 15 min.
4. Sæt ovnen på 250 °C.
Skyl og tør schnitzlerne.
Drys schnitzlerne på begge sider med salt og peber
og læg dem på bordet.
Fordel ris-blandingen ovenpå schnitzlerne,
rul dem sammen og fæstn dem. (se Tips).
5. Opvarm resten af olien på en pande.
Brun rouladerne på alle sider.
Skær osten i skiver.
Hæld tomatsaucen i et ovnfast fad.
Læg rouladerne i fadet. Dæk med osten.
Steg i ovnen i ca. 15 min.
Tips:
Luk rouladerne godt før tilberedningen,
ellers kan de let åbne sig. Anvend en kødnål,
bomuldssnor eller tandstikker til at fæstne med.
Vegetarisk: anvend aubergine i stedet for kalkunkød.
Skær 1 cm tykke skiver på langs.
Steg skiverne i fedtstof nogle minutter.
Fortsæt efter opskriften.
Kalkunroulader med ost:
Pr. portion: Energi: Kcal 481 = kj 2020
Kulhydrat 10 g Protein 54 g Fedt 25 g (46%) Fibre 1 g
• Kalkunen har mørt kød, som indeholder mindre end 8% fedt.
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.