Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hævetid i alt: ca 1 time. Bagetid: 10-12 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. Antal: 15 stk.
# Ingredienser
til Ostekringler
25 g gær
2½ dl vand
½ spsk olie
150 g reven ost
360 g hvedemel (6 dl)
æg til pensling
1-2 spsk birkes til drys
*
Sådan laves Ostekringler
1. Lun vandet let (35 °C) og opløs gæren heri.
Tilsæt olien og den revne ost.
2. Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen glat og smidig på
et melet bord.
Lad dejen hæve lunt og tildækket ca 45 min.
3. Ælt dejen kort igennem og rul den til en pølse.
Del den i 15 stykker.
Rul hver af dem til en fingertynd pølse, der formes til en
kringle.
4. Sæt ovnen på 200 °C.
Smør en bageplade og drys den let med hvedemel eller beklæd
den med bagepapir.
Sæt kringlerne på pladen og lad dem efterhæve tildækket i ca
15 min.
5. Pensl kringlerne med sammenpisket æg og drys med birkes.
Bag dem gyldne midt i ovnen 10-12 min.
Lad dem afkøle utildækkede på en bagerist.
Tips: Ostekringler passer fint på ostebordet eller
som tilbehør til supper.
En hvilken som helst ikke for stærk skæreost kan anvendes
til disse kringler.
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Ost
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------