Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hævetid i alt: godt 1 time. Bagetid: ca 8 min.
Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Antal: 10 stk.
# Ingredienser
til Pitabrød
25 g gær
vand
1 tsk fint salt
hvedemel (7½ dl)
*
Sådan laves Pitabrød
1. Lun vandet let (35 °C) og opløs gæren heri.
Tilsæt først saltet, så melet lidt ad gangen, det er
forskelligt, hvor meget hvedemel væden kan tage.
Ælt dejen glat og smidig, den skal slippe fingrene nemt.
Stil den til hævning lunt og tildækket 45-50 min.
2. Sæt ovnen på 250 °C , eller højest mulige varme.
Det er heden, der giver brødene chokket, der får dem til at
hæve hule.
3. Ælt atter dejen kort og tril den til en tyk pølse.
Skær denne i 10 stykker med en skarp kniv.
Ælt og rul hvert enkelt stykke til en bolle.
4. Rul bollerne næsten pandekageflade med en kagerulle.
Drys en bageplade med mel, anbring de flade dej cirkler
herpå, dæk dem let og lad dem efterhæve 10-15 min.
5. Bag pitabrødene midt i ovnen i ca 8 min.
Hold øje med dem, den høje varme kan pludselig give dem for
meget.
Så snart pitabrødene er bulet op og er tørre, eventuelt med
let farvede pletter, er de færdige.
6. Pitabrødene kan afkøle på rist eller spises lune som
tilbehør eller med fyld.
Tips: Fyldte pitabrød spises med fingrene. Fyldet kan
varieres.
Forslag til fyld: Det kan fx være strimlet skinke, snittet
salat og forskellige fintskårne rå grønsager. Eller hakkede hårdkogte æg
blandet med tun og karse.
En rest kogt eller stegt kylling er velegnet pita-fyld, se
fx Kyllingesalat,
amerikansk og Kyllingesalat,
kold, med oliven og sennepssauce.
Hakket oksekød i en krydret sauce er ligeledes godt fyld, se
Empanadas.
Eller fyld pitaerne med hytteost iblandet hakket grønt, se Hytteost med grønt.
Hvad enten du vælger at fylde din pita med kød, tun eller
grønt, vil en kold krydret sauce være nødvendig som en slags dressing, fx Thousand
Islands, eller se Cremefraichesaucer,
kolde.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Pita
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------