To gode surdejsbrød:
Grahamsbrød tv. og rugbrød med hytteost th. det er opskriften herunder.
Surdejsbrød har en
lidt syrlig smag, men til gengæld er det saftigere end almindeligt gærbrød - og
det holder sig frisk længere. Hvis du jævnligt bager brød med surdej, kan du hele
tiden tage lidt dej fra og gemme den til næste gang.
1 brød. Hævetid for
surdej: 12-24 timer. Hævetid for brødet: 1½ time. Bagetid: ca 45 min.
# Ingredienser
Surdej:
5 g gær
200 g hytteost
naturel
150 g (2½ dl) sigtemel
Gærdej:
25 g gær
3 dl vand
200 g (4 dl) rugmel
2 tsk salt
300 g (5 dl)
hvedemel
* Fremgangsmåde
1. Rør 5 g gær med
hytteost og sigtemel.
Slå dejen sammen, til den er blank.
Dæk skålen med
husholdningsfilm og prik et hul i, så der kan komme luft til.
Sæt den til hævning
12-24 timer ved ca 18°.
2. Rør 25 g gær ud i
håndvarmt vand.
Tilsæt surdej.
rugmel, salt og lidt hvedemel.
Slå dejen sammen,
ælt den på et melet bord med mere hvedemel, til den er smidig.
Lad den hæve, tildækket, 45 min.
3. Slå dejen ned;
ælt den igen.
Form den til et aflangt brød med stumpe ender.
Efterhæves 30 min.
Skær dybe snit i
brødet og drys med lidt mel.
4. Bag brødet i en
varm ovn ved 200 °C i ca 45 min.
Lad det køle af på
bageristen.