Der er også tænkt på børnene til frokosten. Her er både
frikadeller og pølser med lækkert tilbehør, alt sammen noget de fleste børn kan
lide.
Små frikadeller
Pølser i svøb
Gulerod-æblesalat
Hvidkålssalat
Foto: Forrest pølser i svøb og hvidkålssalat med ananas.
Bagved frikadeller og gulerod-æblesalat.
Små frikadeller
(30-35 stk)
# Ingredienser
500 g hakket flæskekød
1 løg
2 spsk havregryn
2 spsk kartoffelmel
3 spsk mel
2 æg
1½-2 dl danskvand
salt og peber
1 tsk allehånde
½ tsk nellike
½ tsk ingefær
* Tilberedning
Bland det hakkede kød med revet løg, havregryn,
kartoffelmel og mel. Rør æggene i et ad gangen.
Rør danskvand i lidt efter lidt.
Krydr med salt og peber, allehånde, nellike og ingefær.
Lad farsen hvile 1-2 timer og form den til små frikadeller,
som steges i gyldent smør eller margarine.
Tips: Farsen kan også formes om et stykke æble eller en
sveske.
Pølser i svøb
Vikl bacon om små cocktailpølser.
Beregn ½ skive bacon til 1 pølse.
Steg dem på en varm pande, kom evt. lidt smør eller
margarine på panden.
Stik en pind i pølserne, så er de lettere at spise.
Til toppen
Gulerod-æblesalat
(4-6 personer)
# Ingredienser
5-6 gulerødder
2-3 æbler
100 g rosiner
Marinade:
1 dl friskpresset appelsinsaft
* Tilberedning
Læg rosinerne i blød i appelsinsaften.
Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af
råkostjernet.
Skræl evt. æblerne og riv ligeledes dem på den grove side.
Bland gulerødder og æbler med rosiner og appelsinsaft.
Til toppen
Hvidkålssalat
(4-6 personer)
# Ingredienser
300-400 g hvidkål
1 dåse ananas i egen saft (½ kg)
1-2 appelsiner
Marinade: ananassaft
* Tilberedning
Snit kålen fint. ananasringene i mindre stykker.
Befri appelsinerne for skrællen og den hvide hinde og
skær dem i mindre stykker.
Bland hvidkål, ananas og appelsiner og hæld 1-1½ dl ananassaft
over.
Tips: Salaten kan yderligere tilsættes rosiner
og/eller nødder.
Til toppen
Se alle de bedste opskrifter med Julemad og Gl. dansk mad
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv:
Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------