Hornfisken er en af vore lækre spisefisk. Den har et meget
karakteristisk udseende med sin lange krop og spidse "næb". Benene er
grønne, så selvom der er mange af dem, er de nemme at se og fjerne. Hornfisken
befinder sig i de danske farvande fortrinsvis fra april til juli.
4 personer. Kan tilberedes af børnekokke.
# Ingredienser
Radisesalat:
200 g radiser i små tern
1 agurk i små tern (ca. 400g)
1 dl frisk, klippet purløg
Kvarkdressing:
200 g kvark 5+ (0,1%)
¼ liter cremefraiche 18%
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber
Hornfisk:
3-4 udbenede hornfisk (ca. 600 g)
¾ tsk groft salt
friskkværnet peber
1 dl frisk, klippet purløg
Tilbehør:
1 kg kartofler
* Tilberedning
Radisesalat:
Bland radise- og agurketern med purløg.
Kvarkdressing:
Vend forsigtigt kvark og cremefraiche sammen med salt og
peber.
Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag
til.
Hornfisk:
Klip finnerne af hornfiskene og fjern alle grønne ben.
Skyl og tør fiskene og del dem på tværs i 3-4 stykker (12
stykker i alt).
Drys kødsiden med salt, peber og purløg.
Fold fiskestykkerne og læg dem på en plade med bagepapir.
Hold hvert fiskestykke sammen med en tandstikker.
Damp hornfisken midt i ovnen i ca. 10 min ved 275 °C
Ved serveringen: Anret grønsager og den dampede hornfisk på
et fad.
Server dressingen i en skål ved siden af.
Tips: I stedet for hornfisk kan man anvende sild.
Grønsager og kvarkdressing kan vendes sammen og bruges som
pålæg.
Se alle de bedste opskrifter med Hornfisk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.