Nemt og lækkert. Prøv den skønne kombination af kartofler, rødløg,
peberfrugter og chiliost. Det vil tage kegler ved ethvert godt spisebord, det
kan noget!
Kan serveres til 500 g kød, fx karbonader eller kold
flæskesteg
4 personer. Kan
tilberedes af børnekokke.
# Ingredienser
1¼ kg kartofler
25 g smør
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
¼ liter grønsagsbouillon
3 grønne peberfrugter i store tern (ca. 300 g)
6 rødløg i både (ca. 300 g)
100 g chiliost
* Tilberedning
Skræl kartoflerne og skær dem i store stykker.
Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden
at det bruner.
Svits kartoflerne i ca. 2 min.
Tilsæt salt, peber og bouillon.
Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 8 min.
Kom peberfrugter og løg i.
Kog retten ved svag varme og under låg i yderligere ca. 7
min.
Vend forsigtigt rundt og drys osten over.
Kog retten, stadig ved svag varme og under låg,
ca. 4 min eller til osten er smeltet.
Tips: I stedet for chiliost kan man anvende gratineringsost.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.