Dessert. Arbejdstid: 10 min. Skal hvile, dej: ca 1 time Fritering: 3-4 min. pr. hold. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Æblebeignets
500 g aromatiske æbler
1 citron
Beignetdej:
125 g hvedemel (godt 2 dl)
1 knsp salt
1 æg
½ dl øl
1 dl vand
2 spsk olie eller smeltet smør
sukker
½ l olie eller ½ kg friturefedt til fritering
*
Sådan laves Æblebeignets
1. Bland æggeblomme (gem æggehviden til senere) øl, vand og
olie eller smeltet smør.
Tilsæt salt og pisk melet i lidt ad gangen. Dejen skal være
glat.
Lad dejen hvile ca 1 time.
2. Skræl æblerne og stik kernehuset ud med en udstikker.
Skær æblerne i 1 cm tykke ringe.
Dryp æbleringene med lidt citronsaft, så mørkner de ikke.
3. Kom olie (friturefedt) i en gryde og varm det op til 180
°C,
(en franskbrødsterning på 1 cm skal blive gylden på 1 minut).
4. Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen, kort før der
skal friteres.
5. Tryk æbleringene tørre, ellers glider beignetdejen af.
Stik en æblering ad gangen på en gaffel, dyp æbleringen i
dejen, så den er helt dækket, og lad den dryppe af kort.
Kom den i det varme fedtstof.
6. Kog æbleringene 3-4 min, eller til de er lysebrune.
Kog kun 3-4 ringe ad gangen, ellers daler fedtstoffets
temperatur for meget og dejen bliver klæg.
Vend æbleringene en gang.
Tag dem op med en hulske, når de er gyldenbrune, og læg dem
på fedtsugende papir.
7. Drys æblebeignets med sukker og server dem straks, mens
de er varme og sprøde.
Tips: Er æblerne for sure, kan dejen tilsættes 1 spsk
sukker.
Æblebeignets'ene kan drysses med flormelis eller
kanelsukker.
Se alle de bedste opskrifter med Æbler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------