Spidskål og laks er en god kombination her bagt med en
cremet ostesauce. Drys overfladen med en blanding af revet ost og rasp, inden
du sætter fadet i ovnen. Så bliver toppen lidt sprød og det er ungerne som
regel glade for.
Arbejdstid: 20 min. Koge/bagetid: ca. 35 min. Fryse-egnet. 4
personer
# Ingredienser til Bagt laks med spidskål og ost:
500 g lakse- eller ørredfilet uden skind
1 spidskål
25 g smør
½ tsk fintrevet muskatnød
salt og friskkværnet peber
Sauce:
25 g smør
3 spsk hvedemel
5 dl mælk
75 g revet ost
(eller ½ liter færdigkøbt mornaysauce)
Tilbehør: dild og brød
*
Sådan laver du Bagt laks med spidskål og ost:
Tænd ovnen på 200 °C.
Snit spidskålen fint og steg den i smør ved svag varme, til
den akkurat falder sammen.
Krydr med muskatnød, salt og peber og læg kålen i et ovnfast
fad.
Læg stykker af fisk oven på kålen og krydr med salt og peber
Sauce: Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
Pisk gradvis mælken i og kog sauce under omrøring 5 min. ved
svag varme.
Drys osten i, smag til med salt og peber og hæld saucen over
laks og kål i et jævnt lag.
Sæt fadet i ovnen 15-20 min., til overfladen er gylden og
fisken er gennemvarm.
Drys med dild og server med brød.
Kogebog.dk har flere dejlige fiskeretter se
selv her
Kilde: Hjemmets bedste MAD