En canelé er et lille fransk wienerbrød smagt til med rom og
vanilje med en blød og mør vaniljecreme og en mørk, tyk karamelliseret skorpe.
Den har form som en lille, stribet cylinder op til fem centimeter i højden med
en fordybning i toppen.
Der findes få
oplysninger om kagernes historiske oprindelse, men ifølge en udbredt fortælling
blev de opfundet inden den franske revolution i et kloster, hvor nonnerne bagte
kager af æggeblommer doneret af lokale vinbønder, der havde brugt hviderne til
klaring af vinen inden lagring eller tapning.
En anden version af
historien er, at cannelés blev opfundet i Bordeaux af indbyggere ved
Garonne-floden, der indsamlede bunker af hvedemel spildt under losning på kajen
og brugte dem til at bage små kager til byens fattige børn.
Cannelés er igennem de
seneste årtier vokset i popularitet i Frankrig, og det fik i 1985 en gruppe
bagere i Bordeaux til at danne en forening for at beskytte den lokale
specialitet mod efterligninger. I dag hedder deres kager, der er bagt efter
særlige, tophemmelige opskrifter, cannelés de Bordeaux, mens de i det øvrige
Frankrig kaldes cannelés bordelais.
Indtil cannelés
bordelais bliver trendy i Danmark, på samme måde som fx amerikanske cupcakes og
franske macarons er blevet det, kan de være vanskelige at finde, og så må man
jo bage sine egne.
Det kræver, at man
anskaffer sig særlige canneléforme til at bage herlighederne i. Det bedste
resultat opnås angiveligt med de smukke traditionelle canneléforme i kobber,
der fordeler varmen jævnt under bagningen og er med til at sikre en mørk gylden
overflade, men silikoneforme er nemmere, billigere og fungerer også fint.
Cannelés, der skal have
en tydelig smag af vanilje, laves af en slags pandekagelignende dej af ganske
få ingredienser: sødmælk, smør, flormelis, hvedemel, æg og ren vanilje, omend
nogle bagere også tilsætter lidt rom, appelsinskal eller orangeblomstvand.
Bon appétit.
Caneléform af silikone
Se de bedste opskrifter med Canelé
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------