Her får du melondessert i flere spændende udgaver. Vælg
mellem cantaloup-melon med peber, med basilikum, Muscat-vin, melon med
skovjordbær eller abrikos.
Forberedelse: 20 min.
4 personer.
# Ingredienser
1 usprøjtet citron
1 appelsin
2 små cantaloup-meloner
friskkværnet peber
nogle få stilke frisk mynte
* Tilberedning
Skyl og tør citronen, riv skallen af halvdelen.
Pres appelsinen, og fjern evt. kerner.
Skær melonerne igennem, og kasser kernerne.
Lav kugler af frugten med en melonske.
Læg dem i en stor skål, bland med citronskal, og
dryp med appelsinsaft.
Vrid peberkværnen nogle få gange over skålen.
Dæk med plastfilm, og sæt på køl mindst 2 timer.
Skær resten af citronskallen i fine strimler (juliennejern).
Anret melonkugler i en skål eller portionsglas, og
pynt med mynteblade og citronstrimler.
Melon med basilikum
Udskift mynten med 1 håndfuld basilikum, og
knus lidt sichuanpeber over.
Cantaloup-melon med Muscat-vin
Udskift appelsinsaften med 4 spsk muscat vin og saften af 1
lime.
Drys med flormelis.
Melon med skovjordbær
Opvarm 2 dl appelsinsaft med 1 nellike, 1 stang vanilje og
2 spsk honning. Giv melonskiver 5 min heri.
Tag dem op, kog lagen ind, og hæld den over melonen
sammen med små skovjordbær.
Melon med abrikos
Rist meget modne abrikoser og melonstykker i 50 g smør.
Drys muscovadosukker over, og lad det karamellisere 3 min.
Tilsæt ristede pinjekerner og basilikum.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Tærter Melon
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------