Gul bønnesauce kan købes i store supermarkeder. Prøv at
anvende den grove frem for den mere glatte til denne opskrift.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 15 min.
# Ingredienser
450 g kyllingebryst, uden ben
2 spsk vegetabilsk olie
1 rødløg, i skiver
175 g svampe, skivede
100 g cashewnødder
75 g gul bønnesauce
frisk koriander, til pynt
stegte ris med æg eller kogte ris, tilbehør
* Tilberedning
1. Med en skarp kniv kan man eventuelt fjerne skindet fra
kyllingebrysterne.
Skær dem i mindre stykker.
2. Varm olien i en forvarmet wok eller pande.
3. Tilsæt kyllingekød og lynsteg i 5 min.
4. Tilsæt rødløg og svampe og lynsteg yderligere 5 min.
5. Læg nødderne på en bageplade og rist dem under en
forvarmet grill, til de begynder at brune - de får mere smag, når de ristes.
6. Vend de ristede nødder i wokken sammen med bønnesauce og
varm dem igennem.
7. Lad saucen boble 2-3 min.
8. Hæld retten i varme portionsskåle og pynt med koriander.
Serveres sammen med stegte ris med æg eller kogte ris.
Næringsindhold:
Kalorier 398. Sukker 2 g. Proteiner 31 g. Fedt 27 g.
Kulhydrater 8 g. Mættede fedtsyrer 4 g.
VARIANT
Man kan anvende kyllingeoverlår i stedet for kyllingebryst,
hvis retten skal være mere økonomisk.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.