Ceviche stammer fra Sydamerika, og det er den bedste metode
til servering af den helt friske fisk. Syren i limedressingen »koger« på magisk
vis den rå fisk, til den er uigennemsigtig, som havde den været kogt over
varme.
Forberedelsestid 55 min + 4 timer i køleskab. Kogetid 1
minut. Til 6 personer
# Ingredienser
600 g filet uden skind af brasen, snapper eller havaborre
(se Kokketips)
(eller søtunge, rejer eller blæksprutte)
6 limefrugter, saften af
salt og sort peber
1 lille løg, fint hakket
1 grøn peberfrugt, halveret, udkernet og fint hakket
½ rød chili, udkernet og fint hakket
½ agurk, skåret i ½ cm tern
1 lille avocado, skrællet og skåret i ½ cm tern
4 tomater, flåede, udkernede og skåret i tern
nogle kviste frisk persille eller kørvel, garniture
BRØNDKARSE-VINAIGRETTE
100 g brøndkarse, grove stilke fjernet
1½ spsk hvidvinseddike
1 dl olie
* Tilberedning
1. Skær fiskefileterne i ½ cm brede stykker, hæld limesaften
over,
dæk dem til og sæt dem i køleskab i ca. 2 timer.
2. Fiskestykkerne afdryppes, krydres med salt og sort peber.
Løg, peberfrugt, chili og agurk tilsættes, og det røres
forsigtigt sammen.
Dækkes med køkkenfilm og sættes i køleskab i 1-2 timer.
Seks tallerkener sættes i køleskab.
3. Brøndkarse-vinaigrette:
Brøndkarsen blancheres 1 minut i kogende, letsaltet vand,
afdryppes og
skylles under koldt vand.
Den duppes tør med køkkenrulle og pureres i blender eller foodprocessor
sammen
med hvidvinseddike og olie. Smages til med salt og sort peber.
4. Når retten skal serveres, anbringes en 8 cm stor
dejudstikker midt på en kold tallerken,
og den fyldes op med ceviche, som trykkes let sammen med
bagsiden af en ske.
Fjern udstikkeren og gentag dette på de andre tallerkener.
Pynt tallerkenerne med brøndkarse-vinaigrette og tomater
samt persille eller kørvel.
Serveres med friskbagt brød.
Kokketips: Kan man kun købe en hel brasen, snapper eller
havaborre, købes et
eksemplar på ca. 800 g, som man selv fileterer (se teknik).
Man får en mere cremeagtig variation af denne ret, hvis man
tilsætter 2½ dl kokosmælk
sammen med grønsagerne.
INFO: Ceviche er en kold fiskesalat, der kan bestå af frisk
søtunge, rejer eller blæksprutte marineret med lime, chili og løg. Retten er
populær i de latinamerikanske lande, ingredienserne varierer efter region.
Stammer fra Vicekongedømmet i Peru.
Se alle de bedste opskrifter på Fisk eller Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.