Logo

Cheesecake med lemon curd

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cheesecake med lemon curd

 
Cheesecake på et øjeblik … en helt fantastisk opfindelse, men også lettere farlig! Glem ikke at køle kagen godt ned, inden du spiser den, for kold cheesecake smager altså bedst.

 
# Ingredienser
Kagedej:

1 spsk blødt smør

30 g knuste digestive kiks

1 æg

3 spsk flødeost

2 spsk cremefraiche

1 tsk vaniljeekstrakt

3 spsk sukker

1 tsk majsstivelse

1 knsp salt
Pynt:

2 spsk lemon curd (se nedenfor)

1 lang strimmel af citronskal
*

 
Sådan gør du
1. Kom smørret i en 3 dl-kop eller et glas, og giv det 10–20 sekunder i mikroovnen, til det er smeltet.
Rør knuste kiks i, og pres dem derpå sammen til en jævn bund i koppen med bagsiden af en ske.
2. Kom æg, flødeost, cremefraiche, vanilje, sukker, majsstivelse og salt i en anden kop, og rør det hele grundigt sammen.
Fordel derpå blandingen jævnt oven på kiksebunden.
3. Bag kagen i mikroovnen i 30 sekunder ad gangen med 20 sekunders mellemrum i enten 2 minutter ved 600 W, 1 minut og 45 sekunder ved 800 W eller 1 minut og 30 sekunder ved 1000 W.
4. Lad kagen køle af i køleskabet i mindst 1 time, inden du smører lemon curd over og pynter med citronskal.

 
Tips: Sommetider er det en god idé at dele bagetiden op, så kagen ikke bliver for varm og eksploderer! Det er derfor denne cheesecake bages lidt ad gangen.


Cheesecake med lemon curd 



Lemon curd (Købes færdig eller lav den selv på 20 minutter)
# Ingredienser til ca 3 dl:
4 øko citroner, saften herfra + revet skal fra 2 citroner
3 æg
170 g sukker
70 g smør, i tynde skiver
*

 
Fremgangsmåde
Pisk citronsaft, æg og sukker sammen i en gryde ved middelvarme, det må ikke koge.
Pisk i et par minutter og tilsæt derefter smør og citronskal, fortsæt med at piske, til det starter med at tykne.
Det tager lidt tid, men der må endelig ikke skrues for højt op for varmen, så vil æggene gryne.
Når konsistensen føles rigtig og det tykner til en blød creme, tages det af varmen og hældes gennem en sigte i et rent glas.

 
Se flere dejlige opskrifter med dessert HER og med bær HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.078 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her