Se lige denne flotte
kage - En indbydende dessert: Chokoladebombe med vaniljesauce er let at lave og
smager himmelsk - det er bombesikkert.
Til 6 personer.
Tilberedningstid: 45 min. Bagetid: 30 min. Kagebunden er fryseegnet
# Ingredienser:
Kagebund:
125 g sukker (1½ dl)
4 æg
125 g hvedemel (2
dl)
60 g smør
Fyld:
200 g mørk chokolade
170 g smør, gerne usaltet
1 lille æggeblomme
1½ dl æggehvide
Vaniljesauce:
7½ dl mælk
1 stang vanilje
60 g sukker (¾ dl)
5 æggeblommer
* Tilberedning:
1. Pisk sukker og æg
godt sammen.
Bland melet i
skiftevis med smeltet, afsvalet smør.
2. Hæld dejen i en
godt smurt springform, 22 cm i diam. og
bag kagen ved 175 °C
i ca. 30 min.
3. Lad kagen svale
lidt inden den tages ud af formen og deles til to bunde.
4. Bræk chokoladen i
mindre stykker og smelt den over vandbad.
Rør smørret blødt og rør det i den afsvalede chokolade sammen
med æggeblommen.
5. Pisk æggehviderne
helt stive og vend dem forsigtigt i chokolademassen.
6. Skær fire smalle
trekanter ud af den ene kagebund (ikke helt ind til midten).
Kom kagebunden i en
skål og klem kagebunden sammen heri,
så den dækker
skålens inderside.
Kom chokoladefyldet
i.
Skær den anden kagebund til, så den passer som låg.
Tryk kagebunden godt
til og lad kagen stå koldt natten over.
7. Bring mælken til
vaniljesaucen i kog med den flækkede vaniljestang.
Pisk æggeblommer og
sukker godt sammen.
Tilsæt den koghede
mælk og hæld det tilbage i gryden.
Bring saucen i
nærheden af kogepunktet - den må ikke koge, så skiller den.
Pisk godt under
opvarmningen. Lad saucen svale.
8. Vend kagen over
på et serveringsfad og server den kolde vaniljesauce til.
Se alle de bedste opskrifter med Chokolade
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.