Sandarten er bedst
forår og efterår, og skal helst veje 1-2 kg. Her helstegt i ovnen, med et
lækkert fyld af citron, rejer, dild og persille, bliver den til en rigtig
fest-ret!
Tid: 1 time, heraf
40-45 min i ovnen. 4 pers.
# Ingredienser
1 sandart (ca 1 kg)
1 tsk salt
¼ tsk peber
1-2 spsk smør eller
margarine
1½ dl fløde
FYLD:
1 citron
1 bdt. persille
1 bdt. dild
2 spsk smør eller
margarine
200 g pillede rejer
PYNT:
1 citron i tynde
skiver
rejer
* Fremgangsmåde
1. Rens og skrab
fisken. Skyl den godt. Drys den med salt og peber.
2. Skyl citronen.
Skær den først i skiver og så i mindre stykker.
Skyl og hak persille og dild.
3. Bland
citronstykkerne, dild, persille, fedtstof og de fleste af rejerne.
4. Skær nogle snit
på hver side af fisken.
Læg en del af
citronfyldet i snittene og resten i bugen.
Fæstn med
tandstikkere.
5. Smør et ovnfast
fad eller en lille bradepande.
Læg fisken i og
fordel fedtstoffet hen over den.
6. Stil fadet i en
175 °C varm ovn i 40-45 min.
7. Spæd skyen med
fløden lige inden fisken skal tages ud af ovnen.
Pynt med resten af
rejerne samt citronskiverne.
8. Server med kogte
kartofler eller ris og en frisk grøn blandet salat.
Tips: Fisken kan også koges i skiver og serveres
med lidt citron- og persillesmør på hver skive.
Se alle de bedste opskrifter med Sandart, Fisk eller med
Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------