De fleste pølser
egner sig fint som kødfyld i gryderetter, men prøv selv at eksperimentere med
spændende pølser.
Til 4 personer. Tilberedningstid:
ca ½ time. Fryseegnet.
# Ingredienser
400 g cocktailpølser
eller andre små pølser
2 store løg
2 gulerødder
25 g smør/margarine
2 porrer
2 fed hvidløg
¼ salatagurk
soyasauce
1 ds (400 g) flåede
tomater
salt og peber
1 tsk paprika edelsüss
lidt merian
* Fremgangsmåde
1. Pil løgene og hak
dem fint.
Skrab gulerødderne og riv dem groft.
Skyl porrerne
grundigt og skær dem i ringe. Skær agurken i
terninger.
2. Svits løgene i
smørret i en gryde.
Pres hvidløgene
over.
Tilsæt de andre
grønsager, flåede tomater med væde og soyasauce samt krydderier.
Lad det snurre i et
kvarter under låg.
3. Læg pølserne i
gryden og varm dem igennem - 5 min.
Smag den til.
4. Server grove
boller eller råstegte kartofler til.
Tips: Pølser er mange ting, og vi har alle vores
favoritter. Desværre er mange almindelige pølser uden særpræg og det kan ofte
være svært at få en god smag frem i en gryderet. Prøv at købe spanske,
italienske eller polske pølser. De er som regel kraftigere krydret end danske,
og giver en interessant smag i gryderetten. Men pas på med saltet. Disse
udenlandske pølser er tit meget salte, så der skal ikke så meget krydderi i
retten.