Logo

Consommé med kyllingequenelles - prøv Kogebog.dk først 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Consommé med kyllingequenelles - prøv Kogebog.dk først 💘 

 
En consommé er en klaret suppe på kød eller fisk, der bør være helt uden urenheder og meget koncentreret. Her serveres den med et fyld af dampede kyllingeboller og lidt frisk kørvel.
Forberedelsestid 30 min + afkøling. Tilberedning 2 timer 40 min. Krævende. Til 4-6 pers.
 
# Ingredienser
1 kylling, 1¾ kg
1 kyllingeoverlår
indmad fra kyllingen eller 3 kråser (ikke leveren)
1 stor gulerod
1 stort løg, stukket med en nellike
1 stilk bladselleri
1 porre
1 moden tomat
1 frisk timiankvist
5 kviste frisk persille
1 laurbærblad
6 sorte peberkorn
2 fed hvidløg, pressede
½ spsk cognac
frisk kørvel, til pynt

 
QUENELLES
1 æggehvide
¾ dl piskefløde
1 knivspids friskrevet muskatnød

 
TIL KLARING AF SUPPEN
1 lille gulerod, hakket
½ stilk bladselleri, hakket
½ porre, hakket
1 tomat, hakket
3 æggehvider, let piskede

 
* Tilberedning
1. Skær brysterne fra kyllingen og kasser skindet. Stil kødet i køleskabet.
Det skal bruges til quenelles.
Udben overlåret, idet både skind og fedt kasseres.
Hak kødet groft og stil det i køleskabet. Det skal bruges til klaring af suppen.

 
2. Kom resten af kyllingeskroget, benene samt indmaden (kråserne) i en suppegryde,
hæld koldt vand på, så det dækker, og lad suppen komme i kog.
Kassér vandet og skyl kyllingen og benene under den kolde hane.
Kom det tilbage i gryden.

 
3. Kom de hele grønsager, timian, persille, laurbærblad, peberkorn og hvidløg i gryden.
Hæld 3½ l vand på samt salt. Lad det komme i kog.
Læg låg på og kog suppen 1½-2 timer. Skum suppen af og til.
Lad suppen køle lidt af og tag kyllingekødet op.
Si suppen for alt fyld og urenheder. Der bør nu være ca. 1½ liter.
Hæld suppen i en ren gryde. Stil gryden i køleskabet.
Når suppen er kold, kan man fjerne det stivnede fedtlag.

 
4. Quenelles: Blend kyllingebrystkødet i en blender eller foodprocessor.
Tilsæt æggehviden og blend farsen jævn.
Køl farsen ned, evt. over en skål med is, og rør fløden i efterhånden.
Smag til med salt, friskkværnet hvidt peber og muskat.

 
5. Kog suppen langsomt op i en stor gryde.
Smag om kyllingefarsen skal krydres mere og form den til quenelles, se teknikken nederst.

 
Pocher quenelles i den simrende suppe nogle stykker ad gangen, ca. 5 min.
De skal være faste, men ikke seje.
Læg dem på en tallerken og hold dem varme.

 
6. Kom rigelig med salt og peber i suppen.
Klaring af suppen: Tilsæt den simrende suppe kødet fra kyllingebenet, hakket gulerod, bladselleri, porre, tomat og æggehvide. Rør godt rundt.
Lad suppen stå og simre, indtil æggehviderne danner et fast skum.
Dæmp varmen og lad suppen koge stille 20-25 min.

 
7. Beklæd en stor si med et rent viskestykke og si suppen ned i en skål, sådan at grønsager, æggehvider og urenheder skilles fra.
Varm suppen op igen og smag til med cognac.
Læg quenelles i suppeskåle eller tallerkener, øs suppen over og pynt med kørvel.

 
Kokketips
Sådan formes quenelles
Disse ovale boller kan bruges som hovedingrediens eller som fyld og pynt i supper.


Consommé med kyllingequenelles - prøv Kogebog.dk først 💘 

Prøv om quenellefarsen er passende krydret ved at koge en teskefuld af farsen i en let simrende bouillon.
Afdryp bollen og skær den igennem for at se, om den er gennemkogt.
Smag om den er passende krydret.


Consommé med kyllingequenelles - prøv Kogebog.dk først 💘 

Form bollerne ved at toge en skefuld fars op på en ske, skubbe den over på en anden ske og derefter tilbage på den første, indtil bollen har en passende, jævn form.


Consommé med kyllingequenelles - prøv Kogebog.dk først 💘 

Når bollen har den ønskede form, dyppes den ene ske i den varme bouillon.
Med den våde ske skubber man quenellen ned i den simrende bouillon.
Form de næste quenelles på samme måde

 
Se alle de bedste opskrifter med Suppe

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.617 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her