Crêpes Suzette er pandekager som bliver flamberet i cognac
eller grand mariner. Prøv denne crepes suzette opskrift næste gang, du skal
lave dessert.
4 personer. Tilberedningstiden for crepes suzette er 1 time.
Heraf er arbejdstiden cirka 45 min.
# Ingredienser til Crêpes Suzette:
1 portion Pandekager
50 g smør
25 g flormelis (svarende til ½ dl)
1 appelsin, som helst skal være usprøjtet
½ dl cognac eller Grand Marnier
20 g mandelflager til pynt
*
Sådan laver du Crêpes Suzette:
Når du laver Crêpes Suzette, skal du allerede have lavet en
pandekagedej og stegt pandekagerne.
Det kan du sagtens have gjort dagen i
forvejen.
Start med at folde pandekagerne i kvarte.
Herefter skal du lave saucen:
Smelt smør på en pande.
Tilsæt nu flormelis, saft samt skallen af appelsinen.
Varm saucen godt igennem.
Læg nu pandekagerne ned i saucen.
Varm pandekagerne i saucen i gennem ved svag varme.
Så kommer flamberingen:
Hæld cognac eller Grand Marnier over pandekagerne lige inden
serveringen.
Antænd og flambér. Pas på!
Server når ilden er slukket og drys med mandelflager.
Pandekagerne tallerkenanrettes på varme tallerkener.
Og så er din dessert klar til servering.
Tips til Crêpes Suzette
Vi vil varmt anbefale, at du øver dig en gang eller to på
denne ret, inden du serveren den for gæsterne. Det gælder særligt, hvis du
aldrig har flamberet før, så du lige kan få en føling for det.
Samtidig skal du også være opmærksom på, at det kan være
nødvendigt, at flambere af to omgange.
Og igen, husk at du skal have lavet pandekagerne inden du
går i gang med denne del af desserten.
Når pandekagerne er bagte, er det dog
hurtigt at komme i gennem selve flamberingen og serveringen af retten. Og det
er bestemt en ret, som vil imponere dine gæster.
Hvis du vil læse
mere om flambering inden du begiver din ud i desserten her, kan du gøre det
her.
I stedet for at drysse med mandelflager, ser det også flot
ud at pynte med appelsinskal.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine Crêpes Suzette.