Tilbehør Sauce. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet.
4 personer.
# Ingredienser
til Demi-glace:
8 dl kraftig indkogt
oksefond (bouillon)
1 lille gulerod
1-2 skalotteløg
1 timiankvist
1 laurbærblad
1-1½ spsk hvedemel
25 g smør
1 spsk konc. tomatpuré
evt. salt
peber
evt. 1 lille glas
tør madeira eller sherry
*
Sådan laves Demi-glace:
1. Skræl guleroden
og pil løgene.
Skær begge dele i
små terninger.
2. Smelt smørret i
en gryde og brun løg og gulerod heri.
Tilsæt melet og lad
det hele tage god farve, det skal være brunt, men ikke branket.
3. Rør tomatpureen
i, læg krydderurterne ved og hæld den indkogte fond over.
Rør let og lad det
koge for meget svag varme en lille time uden låg.
Så er saucen kogt
ind til godt og vel halvdelen.
Koger den for meget
ind, må varmen dæmpes yderligere, og det kan være nødvendigt at tilsætte lidt
mere fond.
Er den for salt, og
indkogningen forstærker saltsmagen, kan det være påkrævet at tilsætte lidt vand
i stedet for fond/bouillon.
4. Smag til med lidt
peber og evt. salt, si saucen og sæt den til side.
5. Demi-glace kan
smages til med tør madeira eller sherry.
Den skal koge med de
sidste 5 min, så alkoholen fordamper og vinsmagen koncentreres.
Tips: Demi-glace ses af og til som en del af store
franske saucer, fx Bordelaise.
Man kan forstærke en
bestemt smag ved at blande fx tern af selleri eller blegselleristængel i
brunings-grønsagerne. Ligeså kan specielt ønskede krydderurter supplere de her
nævnte, fx persille, estragon eller løvstikke.
Kan fryses.
Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Sauce
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------