I opskrifterne om desserter findes fromager, klassikere og
moderne fromager, mousse og gode cremesaucer. Den enkleste dessert: frugter med
flødeskum.
Fløden til desserter må piskes let og luftig
Fløden skal helst være et par dage gammel og så kold som
muligt. Skål og piskeris må være kolde. Skålen skal have en rund bund.
Piskeriset trækkes under piskningen op over fløden, for at få pisket så meget
luft ind som muligt. Fløden skal piskes til den bliver let. Piskes den for
meget bliver den grynet.
Det er nemt at bruge husblas til fromager, når disse råd
følges:
Læg husblassen i blød i rigeligt koldt vand i 5 min, skil
bladene fra hinanden.
Husblassen trækkes op af vandet med så meget vand som hænger
ved (må ikke vrides).
Husblassen lægges i en skål, der stilles over en gryde
næsten kogende vand.
Når husblassen er opløst, afkøles den ved at hælde
smagsstof, fx. citronsaft i.
Er der intet flydende smagsstof, afkøles husblassen ved at
hælde lidt af fromageblandingen
(uden flødeskum) op i husblassen.
Hæld den afkølede husblas under omrøring i det, der skal
stivne, fx, æggemasse eller ymer
inden flødeskum tilsættes.
Frysning af fromager og flødeskum
Ægge- og flødefromager egner sig til frysning, Ymerfromage
er uegnet. Piskefløde egner sig bedst til frysning, når den er pisket til skum,
Bør ikke opbevares mere end en måned.
Se alle de bedste opskrifter med Desserter og/eller Drikke
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.